Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Klimaplan. Danske Bjarke Ingels Group har designet det såkaldte Big U, der skal beskytte store dele af Manhattan mod orkaner og oversvømmelser. Illustration fra Bjarke Ingels Group.

Klimaplan. Danske Bjarke Ingels Group har designet det såkaldte Big U, der skal beskytte store dele af Manhattan mod orkaner og oversvømmelser. Illustration fra Bjarke Ingels Group.

Global økonomi

Katastrofer giver grønne danske virksomheder adgang til gyldent marked

New York har brug for hjælp til at tøjle naturen og er villig til at betale 140 milliarder kroner for det.

Global økonomi

Denne historie slutter formentlig lykkeligt set med danske virksomheders øjne.

Men den begynder med to katastrofer – en lille og en stor. I sommeren 2011 stod København under vand efter det værste skybrud i nyere historie. Året efter ramte orkanen Sandy USA og efterlod 48 dræbte og skader for langt over 100 milliarder kroner alene i New York.

Millionbyen er langtfra færdig med at genopbygge skaderne, men bystyret med borgmester Bill de Blasio i spidsen har i år iværksat en ny kæmpestor plan for byen og har bevilget knap 140 milliarder kroner til såkaldt resiliency, det vil sige at gøre New York modstandsdygtig over for klimaforandringer og naturkatastrofer.

Det åbner et kæmpemarked for en branche, som Danmark er førende på: cleantech.

»Der er ikke noget til hinder for, at vi står forrest i køen. Danske miljø- og energiteknologivirksomheder har et rigtig godt ry. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil gribe om sig. De er der allerede – Bjarke Ingels laver store projekter. Det bliver bare meget, meget større. For hvert år kan du lægge mange milliarder dollars oven i«, siger Andreas Brunsgaard, chef for Danish Cleantech Hub i New York, en offentlig-privat lobbyorganisation med DI som hovedaktør.

Politiken.dk beskrev i går, hvordan arkitektfirmaet BIG har designet et spektakulært projekt, der skal beskytte dele af Manhattan mod stormfloder.

For hvert år kan du lægge mange milliarder dollars oven i.

LÆS MERE

Foreløbig har myndighederne fundet cirka 3 milliarder kroner til planen. Også rådgivningsfirmaet Rambøll håber at få en del af det stærkt voksende marked – lidt til overraskelse for firmaet selv.

Massiv interesse

»Vi tænkte, at konkurrencen var så hård, at vi ikke ville kaste så mange kræfter ind på etablere os fast. Så har vi været derovre og talt løbende med bystyret sammen med blandt andre Københavns Kommune og mærket en massiv interesse for, hvad vi kan fra vores side, og det har fået os til at satse mere. Vi behøver ikke en ret stor del af markedet, for at det er stort for os. Vi er ret fortrøstningsfulde«, fortæller afdelingsleder Christian Nyerup Nielsen fra Rambølls afdeling for klimatilpassede kloak- og afvandingsanlæg.

Firmaet sælger sig selv på, at det er i stand til at levere integrerede multifunktionelle løsninger, så newyorkerne også får noget ud af investeringen, når det ikke regner.

»Det er noget, de har lagt mærke til i New York, at vi tænker hele vejen rundt. Også at vi kan prissætte gevinsterne og ikke kun kan lave de flotte tegninger«, siger Christian Nyerup Nielsen.

Rambøll har i forvejen afdelinger flere steder i USA. Firmaet har ikke sat et mål for omsætningen i New York, men samlet set skal vandaktiviteterne i USA stige med hele 20 procent.

Anders Brunsgaard og Christian Nyerup Nielsen er enige om, at skybruddet i København i 2011 faktisk endte som en hjælp til danske cleantechfirmaer, fordi Københavns Kommune hurtigt søsatte store projekter for at undgå en gentagelse.

»København rykkede rigtig hurtigt«, lyder det anerkendende fra Brunsgaard. Tidligere i år indgik teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) en samarbejdsaftale om klimatilpasning med sin kollega i New York, Emily Lloyd.

Fordel at komme fra København

»Det er måske der, vi forventer os allermest. Når man begynder at planlægge og implementere projekter under den aftale, vil det være en fordel at komme fra København eller at have nogen med på holdet fra København. Det handler meget om at teame op med de rigtige, og vi kan også mærke, at de er interesserede i at teame op med os, fordi vi kommer med denne her erfaring«, siger Christian Nyerup Nielsen.

Fremtiden i New York er lys, men også i mange andre amerikanske byer, der ifølge Anders Brunsgaard har taget førertrøjen på, mens præsident Barack Obama slås med en genstridig kongres.

»Byerne går forrest. De vil gerne bidrage til en grøn omstilling, men de gør det også ud fra et trusselsperspektiv efter Sandy og andre orkaner, det man kalder resiliencydagsordenen, som ikke er meget mere end to-tre år gammel«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce