Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Værdifuld. José Manuel Barosso kaldte det i går »diskriminerende« og »inkonsistent« , at et ekspertpanel nu skal vurdere, om han med sit jobskifte til Goldman Sachs overholder EU's etiske standarder.
Foto: Yves Logghe

Værdifuld. José Manuel Barosso kaldte det i går »diskriminerende« og »inkonsistent« , at et ekspertpanel nu skal vurdere, om han med sit jobskifte til Goldman Sachs overholder EU's etiske standarder.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barroso spinder guld på Brexit

Analyse. Mens EU vakler, har et kontroversielt jobskifte fra EU til Goldman Sachs skabt endnu mere afsky over for Bruxelles.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som nyudpeget formand for EU-kommissionen mente José Manuel Barroso, at den var helt gal med kommunikationen mellem EU og borgerne. Hvordan skulle nogen kunne forstå, hvor fantastisk projektet var, når bureaukraterne i Bruxelles talte sort? »Folk giver ikke de europæiske institutioner den anerkendelse, som de fortjener«, udtalte Barroso dengang for 12 år siden til Politikens udsendte.

Kritikken er haglet ned over portugiseren, siden det kontroversielle jobskifte blev lanceret i juli.

I dag er Barroso selv blevet centrum i en sag, der er næsten umulig at forklare for europæerne. For hvordan kan en mand, der nåede at stå i spidsen for EU i 10 år – og blev godt betalt for det – forsvare, at han har sagt ja til at rådgive den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs om Brexit?

En bank, der er blevet kritiseret for at være involveret i den amerikanske låneskandale, der førte til finanskrisen i 2008. Og en bank, der i begyndelsen af 00'erne hjalp den græske regering med at skjule omfanget af sin gæld inden landets indtræden i eurozonen.

Ubelejligt tidspunkt

Kritikken er haglet ned over portugiseren, siden det kontroversielle jobskifte blev lanceret i juli. Den franske præsident François Hollande har kaldt det »moralsk uacceptabelt«, og Libérations mangeårige Bruxelles-korrespondent, Jean Quatremer skrev i en kommentar, at »Barroso har givet EU fingeren«.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at de ansatte i EU’s institutioner – altså Barrosos tidligere kolleger – har startet en underskriftindsamling for at få stoppet udbetalingen af den lukrative pension, han kan se frem til som tidligere kommissionsformand. Indtil videre har 140.000 skrevet under.

Sagen kommer på et meget dårligt tidspunkt for EU. Hele fællesskabet vakler, efter at briterne har gjort det klart, at de vil melde sig ud, og samtidig er skepsissen mod projektet generelt stigende. Nu har Barroso så givet kritikerne endnu et argument for at vende EU ryggen.

Måske netop derfor er reaktionerne så voldsomme. Barroso er langtfra den første ekskommissær, der er blevet lokket af et job i erhvervslivet. Eksempelvis har det slet ikke vakt lige så stort ramaskrig, at den tidligere konkurrencekommissær, hollænderen Neelie Kroes, er kommet på lønningslisten hos Uber.

Formelt har Barroso ikke gjort noget forkert. Han har overholdt de etiske regler om mindst 18 måneders karantæne fra sidste arbejdsdag i kommissionen, før en ekskommissær må takke ja til et job i det private erhvervsliv. Ironisk nok var det Barroso selv, der var med til at stramme regelsættet efter flere sager med tidligere ansatte, der lidt for hurtigt solgte deres viden og ekspertise til virksomheder med en interesse i at påvirke lovgiverne i Bruxelles.

Etisk tjek af Barrosos skifte

Det er også de 18 måneder, den nuværende kommission er blevet ved med at henvise til, efter at de kritiske spørgsmål begyndte at stå i kø. Det var bare ikke godt nok for den europæiske ombudsman, Emily O’Reilly, der i sidste uge valgte at tage affære og sende et brev til kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Sagen kommer på et meget dårligt tidspunkt for EU. Hele fællesskabet vakler, efter at briterne har gjort det klart, at de vil melde sig ud

Her skriver hun, at det er »helt forståeligt«, at Barrosos nye job har skabt stor vrede, når man tænker på Goldman Sachs’ historie. Hun henviser til EU-traktaternes artikel 245, som slår fast, at kommissærer skal handle med »integritet« både under og efter deres ansættelse. Og at den regel er evigt gældende for ekskommissærer.

Nu har Jean-Claude Juncker så fået travlt med at nedsætte et ekspertpanel, som skal vurdere, om Barroso holder sig inden for de etiske standarder.

Spørgsmålet er, om Bruxelles er ved at drukne sagen i teknik i stedet for at kommunikere klart til borgerne, som Barroso efterlyste i sin tid. Hvis reglerne kan give så store moralske problemer, hvorfor så ikke bare lave dem om, som ombudsmanden foreslår?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden