Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-rapport: Google og Facebook har sparet op mod 40 milliarder kroner på skattehuller

EU er ifølge rapport gået glip af et tocifret milliardbeløb i kroner fra multinationale internetfirmaer.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-landene kan have mistet op til 5,4 milliarder euro - 40 milliarder kroner - i skatter fra Google og Facebook. Det viser en rapport udarbejdet af den arbejdsgruppe i EU, der fokuserer på skattereformer.

Det skriver Reuters, der har set rapporten, der ellers først bliver offentliggjort torsdag.

De mange penge er tabt i perioden 2013 til 2015 grundet lovlig, men kreativ omgang med bogføring og skattebetalinger.

»Digitale, multinationale selskaber minimerer deres skattebetalinger i EU ved at føre al omsætning igennem medlemslande med lave skatteprocenter som Irland og Luxemburg«, står der ifølge Reuters i rapporten.

Den kommer forud for et møde mellem EU's finansministre i Tallinn, hvor de skal diskutere, hvordan store selskaber kommer til at betale mere i skat.

Rapporten dækker Google og Facebook, der fører deres omsætning igennem de to lande. Ifølge rapporten betaler Google, hvad der svarer til ni procent af sin omsætning i skat uden for EU. Inden for EU er tallet 0,82 procent.

For Facebook er tallet uden for EU 28-34 procent, men inden for unionen er tallet 0,03 til 0,10 procent.

Rapporten foreslår derfor, at omsætningen bliver beskattet i stedet for som nu overskuddet. Det skal samtidigt ske i de lande, hvor omsætningen er hentet.

De nuværende regler kræver kun, at selskaberne betaler skat i lande, hvor de er fysisk til stede. Derfor kan omsætningen sendes til lande, der har en lav skat.

Forslaget er ifølge Reuters støttet af de magtfulde EU-lande Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.

Arbejdet med at skabe og få gennemført en skattereform i EU ledes af parlamentsmedlemmet Paul Tang fra det hollandske arbejderparti.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden