Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Japan trodser forbud igen og fanger 177 hvaler i Stillehavet

Tre japanske skibe har siden juni landet mange våge- og sejhvaler, der senere kan sælges som fødevarer.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Japan fortsætter en kontroversiel praksis med hvalfangst og trodser dermed en international aftale, der forbyder kommerciel fangst af hvaler.

Landets fiskeriministerium oplyser, at man under en årlig hvalfangst har landet 177 hvaler. Det drejer sig ifølge nyhedsbureauet dpa om 43 vågehvaler og 134 sejhvaler.

Fangsten sker ifølge Japan som led i forskning. Når de store havdyr er blevet undersøgt, sælges de som fødevarer.

De tre skibe, der har fanget de 177 hvaler, sejlede ud på havet i juni. De havde på forhånd meddelt, hvor mange hvaler de planlagde at lande.

Hvalerne er fanget i den nordvestlige del af Stillehavet.

Kun to lande tillader kommerciel fangst

Japan har underskrevet et moratorie, som medlemmerne af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) har indgået, om kommerciel fangst af hvaler.

Aftalen gør det muligt at fange hvaler til videnskabelige formål.

Forskningen er 'nødvendig, så vi kan estimere et mere præcist antal bæredygtige fangster, da vi ser frem til igen at fange hvaler kommercielt', siger Kohei Ito fra Japans fiskeriministerium til nyhedsbureauet AFP.

Kun Norge og Island tillader kommerciel hvalfangst. Den norske regering mener ikke, at den er bundet af aftalen i IWC fra 1986.

Efterspørgslen på hvaler i Japan er faldet markant de senere år.

Alligevel fanger japanske skibe hvert år et stort antal hvaler.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden