Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danskerne bliver mere produktive i en hast, som overgår mange andre folkefærd, viste tal i sidste uge. Men tallene er højst usikre for, hvor meget mere produktive blandt andre landbruget er blevet.
Foto: Peter Hove Olesen

Danskerne bliver mere produktive i en hast, som overgår mange andre folkefærd, viste tal i sidste uge. Men tallene er højst usikre for, hvor meget mere produktive blandt andre landbruget er blevet.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne kan være langt mindre produktive end antaget

Danmarks produktivitet er i verdenseliten, lød det i sidste uge, men tallene er usikre og meningsløse, vurderer DI. Det kan få betydning for fremtidsudsigterne for dansk økonomi, som vismændene fremlagde tirsdag.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sidste uge blev danskernes produktivitet udråbt til at være gået fra grum krise til ren verdensklasse.

Den gode nyhed byggede på, at Danmarks Statistik havde opjusteret væksten i produktiviteten ganske meget for årene 2015-2017. ’Produktivitetskrisen afblæst’, lød en avisoverskrift.

Men det er en sandhed med modifikationer, advarer Dansk Industri, DI.

»Mange har brugt de nye tal til at sige, at nu kan vi aflyse produktivitetskrisen, men det er nok en postgang for tidligt«, siger Morten Granzau Nielsen, som er økonomisk politisk chef i DI.

Problemet er ifølge DI, at tallet for Danmarks samlede produktivitet stort set kun vokser på grund af en stigning inden for brancher, hvor tallene er usikre eller meningsløse. Det drejer sig om den offentlige sektor, bygge- og anlægsbranchen og såkaldte kapitaltunge erhverv som landbrug, råstofudvinding og ejendomsudlejning.

»I de erhverv, hvor det giver mest mening at opgøre arbejdsproduktiviteten, er der ingen bedring at spore«, siger Morten Granzau Nielsen.

Danmarks Statistik er åben om, at der er udfordringer med at opgøre produktiviteten for nogle brancher.

»Vi har endnu ikke en fantastisk god beregning af arbejdsproduktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Det samme gælder for den offentlige sektor«, siger Kirsten Balling, der er kontorchef for nationalregnskab i Danmarks Statistik.

For bygge- og anlægsbranchen mangler man nødvendige prisoplysninger for anlægsområdet. For den offentlige sektor er tallene blandt andet præget af, at man ifølge EU-regler ikke må tage højde for kvalitetsforbedringer. Man skal tælle, hvor mange operationer der bliver lavet på hospitalerne, men man må ikke korrigere for, hvis operationerne bliver bedre. Den metode, der skal bruges, gør det meningsløst at opgøre produktiviteten for forsvaret og retsvæsenet og andre dele af det offentlige, som vi bruger kollektivt, forklarer Kirsten Balling.

For de kapitaltunge erhverv kan store produktivitetsændringer i branchen komme af, at en virksomhed med stor produktion og lille medarbejderstab ansætter eller afskediger få medarbejdere, og så skal man være forsigtig med ikke at overfortolke tallene, forklarer Kirsten Balling.

Produktion i udlandet tælles med

Tallene er dermed for usikre til, at Danmark pludselig kan erklære sig som en del af verdenseliten, mener DI. Og det er ikke kun sidste uges opjustering, der er problematisk. Den største opjustering af dansk arbejdsproduktivitet i de seneste år vedrører eksport af varer, der aldrig har befundet sig i Danmark. Det kaldes fabriksløs produktion og burde slet ikke indgå i målingen, mener DI.

»Hvis en dansk virksomhed får en vare produceret på en fabrik i Polen og sælger varen i Frankrig, så er værdien skabt af dansk viden og udenlandsk arbejdskraft – dansk arbejdskraft spiller dermed stort set ingen rolle. Men som det er nu, medregnes hele værdien, som om den er skabt af de få personer, som sidder i Danmark«, siger Morten Granzau Nielsen.

Danmark har siden 2005 tidoblet salget af varer, som aldrig har befundet sig i Danmark, så det i dag svarer til 15 procent af Danmarks samlede vareeksport.

»Vi skal glæde os over at få del i værdier skabt i udlandet, men de giver et kunstigt højt tal for produktiviteten i industrien. Det er ikke et udtryk for, at danske medarbejdere er blevet mere produktive«, siger Morten Granzau Nielsen.

Danmark Statistik er meget opmærksom på, at den fabriksløse produktion giver en udfordring for fortolkningen af produktivitetstallene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det bliver endnu sværere, fordi nogle virksomheder hyppigt ændrer forretningsmodel. Det gør det vanskeligt at sige præcist, hvordan produktiviteten er i dansk erhvervsliv på dansk jord«, siger Kirsten Balling.

Men hvis Danmarks Statistik skulle rense tallene for effekterne af, at produktionen er blevet globaliseret, må alle lande først blive enige om at gøre det på samme måde, så tallene kan sammenlignes, påpeger Kirsten Balling.

Ser man bort fra varer, der aldrig har været i Danmark, bliver billedet et andet. Så er produktiviteten ligefrem faldet de senere år, konkluderer DI.

»Vi har altså fortsat et problem med manglende vækst i produktiviteten«, siger Morten Granzau Nielsen.

Vismand: Ingen særskilt krise

De økonomiske vismænd udgav i denne uge en rapport, hvor de forventer, at produktiviteten vil stige pænt i de kommende år. Overvismand Michael Svarer mener dog, at det er en fin diskussion at rejse, om produktiviteten overhovedet er forbedret, for produktiviteten er svær at måle, og usikkerhederne bliver kun større af den voksende fabriksløse produktion.

Den internationale debat om måleproblemer handler dog mest om, at målingerne skyder for lavt – ikke for højt – påpeger overvismanden. Mange mener, at man er for dårlig til at indregne, at ny teknologi gør os mere produktive.

»Så det er muligt, at usikre målinger på nogle brancher og områder får produktivitetsvæksten til at se større ud, end den i virkeligheden er. Men omvendt er der også en masse aktivitet, vi ikke tæller med, så produktiviteten kommer til at virke mindre, end den er. Det trækker i begge retninger«, siger Michael Svarer, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et problem, hvis produktiviteten bliver målt forkert, understreger han. Hvis tallene fejlagtigt viser lav produktivitetsvækst, kan det tilskynde politikerne til at give tilskud til investeringer i virksomhederne, hvor det havde været bedre for samfundsøkonomien at bruge pengene på at lave nye veje, styrke skolerne eller sænke skatten på arbejde. Hvis tallene omvendt fejlagtigt viser høj produktivitetsvækst, får politikerne måske ikke hjulpet virksomhederne på vej, så Danmark sakker agterud i forhold til andre lande.

Overvismanden ser dog ikke grund til at tale om, at Danmark har problemer, som andre lande på samme niveau ikke har:

»Jeg mener ikke, at vi har en særskilt produktivitetskrise. Det er rigtigt, at målingerne er forbundet med usikkerhed, og at vores produktivitetsvækst er lavere end tidligere, men vi kommer fra et højt niveau, og de andre lande har samme udvikling og måleproblemer«, siger Michael Svarer.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden