Røde tal har præget børserne mod slutningen af 2018.
Foto: Mark Lennihan/AP

Røde tal har præget børserne mod slutningen af 2018.

Global økonomi

Nedtur: 2018 blev et forfærdeligt aktieår

Aktierne faldt i 2018 efter lang optur. Frygt for Trump og Brexit var større årsager end dårlige regnskaber.

Global økonomi

Aktieåret 2018 ser decideret drabeligt ud, når man zoomer ud og ser på en række af verdens største indekser.

Frem til udgangen af september stiger aktierne globalt, særligt på grund af en vældig optur blandt amerikanske aktier. Men fra omkring 1. oktober styrtdykker de store indekser på samme tid, så hele årets fremgang bliver slettet globalt. USA holder sig med nød og næppe i plus.

Fra 1. december tumler markederne igen nedad, så selv USA ender lavere end ved årets begyndelse. Det globale aktiemarked slutter samlet med et blodrødt minus på 5,2 procent, viser en oversigt over MSCI-indeks, som Danske Bank har udarbejdet til Politiken.

»2018 blev et forfærdeligt aktieår. Det er i det store og hele gået rigtig dårligt«, siger seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.

Det samlede indtryk ser værre ud af en særlig årsag: Vi har vænnet os til, at kurserne stiger, forklarer seniorstrategen:

»Det er faktisk ikke så unormalt med et år som i år. Det er bare længe siden, det er sket sidst, så det virker særlig voldsomt«.

Årsagerne til det store fald skal findes i tre overordnede tendenser, mener han. En af dem er, at luften gik ud af de mest hypede investeringer.

»I 2018 opdagede mange, at intet er gratis. Efter en kæmpe optur er BitCoins faldet. Det samme er sket med marihuana-aktier, som ellers var det store samtaleemne forrige år. Der har været en tendens til, at mange har jagtet aktier med meget højt afkast. Den type aktier blev alle ramt i 2018«, siger Lars Skovgaard Andersen.

Vigtigst var, at en række af aktier, som fik en nedtur i efteråret, var såkaldte Fang-aktier. Fang er forkortelsen for Facebook, Amazon, Netflix og Google – virksomheder, som har oplevet en hype, fordi forventningerne om vækst er steget i takt med efterspørgslen på digitalt indhold.

Facebook-effekten

»Særligt med Facebook havde vi nok glemt, at Facebook er gratis, fordi vi som brugere er produktet. Men nu er det blevet klart for alle, at de sælger vores data, og derfor bruger selskaber som Facebook nu helt utrolig mange penge på at passe på vores data, for at undgå at myndighederne griber ind og regulerer dem. Den udvikling betyder, at Facebook ikke tjener så meget som før – og det har fået folk til at sælge ud af aktien, og så har det spredt sig til Fang-aktier generelt«, siger Lars Skovgaard Andersen.

Den anden store tendens er, at sommeren bød på regnskaber og nøgletal, som var dårligere, end mange ventede.

»USA’s økonomiske fremgang var ikke længere helt så stærk, som mange havde ventet. Samtidig viste det sig, at Apple ikke sælger så meget i Kina, og det fik mange til at frygte, at de kinesiske forbrugere var holdt op med at bruge penge, så den kinesiske økonomi ville bremse endnu mere op. Det fik mange til at sælge deres aktier generelt«, siger Lars Skovgaard Andersen.

Nedturen begyndte for alvor fra slutningen af september, hvor de store amerikanske og britiske investorer vender tilbage fra ferie og ofte lægger en ny strategi, fortæller han. Den nedtur ramte især danske aktier hårdt. Mens mange aktier faldt i perioden, tog de danske aktier noget, der ligner et hovedspring fra en 10 meter-vippe.

»I Danmark gik det galt. De danske aktier var blevet tilkøbt af USA og Storbritannien, inden man gik på ferie, fordi de normalt ser os som sikker havn. Men så kom danske regnskaber, som var svagere end ventet, og så solgte udlandet voldsomt fra i september. De kom blandt andre fra Novo Nordisk, mens vi selv i Danske Bank havde vores at forholde os til«, siger Lars Skovgaard Andersen med henvisning til hvidvasksagen i filialen i Estland.

»Men generelt var danske virksomheder ramt af afmatning i Tyskland, som fylder meget for mange danske virksomheder«, siger han.

Den tredje store tendens handler om en helt særlig udvikling, som ikke tidligere er set i nær samme omfang: Investorerne begyndte i 2018 at sælge ud af deres aktier på grund af frygt for politisk kaos – også selv om nøgletal og regnskaber ellers så gode ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trump-effekten

Apples svigtende salg i Kina blev set som et udtryk for boykot på grund af den handelskrig, som præsident Trump havde indledt mod Kina. Det blev ikke bedre af, at USA havde bedt om en anholdelse af en direktør for det største kinesiske telefirma, Huawei.

»Trump begyndte i det hele taget at opføre sig endnu mere uberegneligt i efteråret omkring handelskrigen. Normalt vil nogle afbøde en krise, men det gør Trump ikke, han bliver bare ved – han er ubønhørlig – og den usikkerhed fik mange til at sælge deres aktier eller undlade at købe, når kurserne faldt«, siger Lars Skovgaard Andersen.

Den amerikanske centralbank, Fed, begyndte at hæve renten for at imødegå den inflation, som opsvinget skabte, hvilket lægger et nedadgående pres på aktierne. Samtidig blev usikkerheden i Europa forværret, da Italien undlod at levere et budget, der levede op til EU’s regler.

»Det fik europæiske aktier til at falde i værdi, og så skulle man normalt tro, at amerikanske investorer ville gå på opkøb i Europas billige aktier. Men de holder sig væk på grund af al usikkerheden omkring Brexit, som de simpelthen ikke forstår«, siger Lars Skovgaard Andersen.

Europas fald blev endnu større af, at der blev sået usikkerhed om Tysklands store bilindustri, fordi Trump truede med straftold på europæiske biler. Den industri er i forvejen presset af konkurrencen fra elbiler og af skandaler om udledning fra dieselbiler.

Værst ramt af alle blev de kinesiske aktier, som fik et samlet fald på 14,5 procent over året. Nedturen er en blanding af generel opbremsning i kinesisk økonomi og så den politiske usikkerhed, som handelskrigen med USA medfører, vurderer Skovgaard Andersen:

»Man kan sige, at 2018 ikke blev særligt, fordi aktierne faldt – det er set mange gange før. Det nye er, at investorerne har reageret på frygten for det, der måske vil ske politisk, snarere end indtjeningsvæksten i virksomhederne, som faktisk har været helt oppe i nærheden af 16 procent på verdensplan. Samtidig er den reelle økonomiske vækst i verden positiv. I den situation ville jeg normalt råbe ’køb!’. Men faktisk solgte vi lidt ud af aktier i sommer på grund af den politiske usikkerhed. Det har vi ikke prøvet før«.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce