Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterhånden som den politiske proces omkring Brexit er blevet stadig mere kaotisk, er antallet af demonstranter steget foran det britiske parlament. Usikkerheden om fremtiden får den økonomiske vækst til at bremse op.
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Efterhånden som den politiske proces omkring Brexit er blevet stadig mere kaotisk, er antallet af demonstranter steget foran det britiske parlament. Usikkerheden om fremtiden får den økonomiske vækst til at bremse op.

Brexit-kaos bremser Storbritanniens vækst

Storbritanniens økonomiske vækst er på få år gået fra at være en af de højeste til at være en af de laveste blandt de gamle EU-lande. Bemærkelsesværdigt, mener økonom.

Global økonomi

Frem til 2016 var Storbritannien en decideret vækstmotor i Vesteuropa. Siden har landets økonomiske udvikling tabt pusten i forhold til de andre lande. Nu er Storbritannien blandt de europæiske lande med lavest vækst.

Så sent som i 2014 havde briterne den fjerdehurtigst voksende økonomi blandt de 15 ’gamle’ EU-lande, som har været med siden før østudvidelsen i 2004. I dag har Storbritannien den fjerdelangsomst voksende økonomi.

»Det er en slående udvikling«, siger senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank, som følger britisk økonomi.

Forud for folkeafstemningen om EU-medlemskabet i 2016 havde økonomer advaret om, at det kunne føre briterne ud i recession, hvis de stemte for at forlade unionen. Så galt gik det ikke. Britiske politikere, som er tilhængere af at forlade EU uden en skilsmisseaftale, har siden brugt den udeblevne recession som bevis på, at man ikke behøver lytte til økonomers advarsler om faren ved en hård afsked med EU.

Men ser man på de seneste år, står det klart, at den britiske vækst er bremset op. Før folkeafstemningen 23. juni 2016 var væksten højere end i de 19 eurolande. Siden folkeafstemningen har den ligget under.

Opbremsningen begyndte året inden folkeafstemningen, men er blevet mere markant i årene efter.

»Det er bemærkelsesværdigt, at mens væksten accelererede i både USA, Kina og Europa i 2016 og 2017, så bremsede den op i Storbritannien. Det var briternes held, at verdensøkonomien var i fremgang i de år, for det har holdt deres vækst oppe og hindret, at det gik værre«, siger Mikael Olai Milhøj.

En kædereaktion på kaos

Afmatningen skyldes en kædereaktion på den usikkerhed, udsigten til Brexit skaber, og det kaos, et hårdt Brexit kan bringe, forklarer han. Da regeringen i 2015 indledte forberedelserne til folkeafstemningen, kostede 1 pund 10,75 kroner. Siden dalede pundet, og ved folkeafstemningen tog det sit største dyk nogensinde. Nu koster 1 pund cirka 8,40 kroner.

»Pundets kursfald gør det dyrere for briterne at købe udenlandske varer. Det har også skabt inflation, som udhuler deres realløn«, siger Mikael Olai Milhøj.

En frygtet stigning i ledigheden er udeblevet. Men arbejdsgivere har holdt igen med lønstigninger, så briternes realløn er faldet.

Samlet har det fået briterne til at bruge færre penge. Det sker samtidig med, at de politiske Brexit-forhandlinger bliver gradvis mere kaotiske. Begge dele får virksomhederne til at holde på pengene. For første gang siden finanskrisen er erhvervsinvesteringerne i landet nu faldet tre kvartaler i træk. Før der kommer sikkerhed om fremtiden, vender væksten næppe for alvor tilbage, vurderer Mikael Olai Milhøj.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden