0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan åbne for dansk eksport for milliarder af kroner, når han fredag lander i Indien.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er Niels Holck-sagen ved at være glemt? Dansk eksport til Indien kan stige med milliarder af kroner

Eksporten til Indien kunne være tre gange større, men Holck-sagen og andre forhold bremser danske varers vej til landet.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Milliarder af kroner er på spil for Danmark, når en erhvervsdelegation med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen fredag lander i Indien.

Danske virksomheder kunne eksportere mange gange mere til landet, end tilfældet er nu, viser en analyse fra Dansk Erhverv.

»Vi underpræsterer helt vildt i forhold til Indien. Det er der en række gode grunde til, men når man bare ser på tallene, er potentialet virkelig enormt«, siger chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv.

I dag eksporterer Danmark varer til Indien for 3,1 milliarder kroner. Det er omtrent det samme som til Vietnam, hvor købekraften pr. indbygger er den samme som i Indien. Men Indiens økonomi er 10 gange større end Vietnams, og befolkningen er 14 gange større.

Danmarks eksport til Indien burde være på op imod 10 milliarder kroner, vurderer Michael Bremerskov Jensen.

At det ikke er sådan i dag, skyldes blandt andet, at danske virksomheder har haft mere blik for lande som Vietnam og Kina i de senere år. Desuden spiser indere af kulturelle og religiøse årsager markant mindre svinekød end vietnamesere og kinesere. Og endelig er der en årelang politisk konflikt mellem Danmark og Indien, som spærrer for dansk eksport.

Konflikten skyldes, at Danmark har nægtet at udlevere danskeren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien, efter at Holck i 1995 kastede 4 tons våben ned til en oprørsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen.

»Det er svært at sætte nøjagtige tal på, hvor meget Niels Holck-sagen har betydet for, at dansk eksport underpræsterer i forhold til Indien, men den spiller helt sikkert en stor rolle«, siger Michael Bremerskov Jensen.

Mens Indien i dag vil være et ekstremt indbringende marked for Danmark at komme mere ind på, er det intet at regne for, hvad det ventes at vokse til i de kommende år. Indien udgør i dag 9 procent af verdensøkonomien, men i 2060 vil Indien stå for hele 20 procent af verdensøkonomien. Det skønner OECD ifølge en analyse fra Dansk Industri, DI.

»Indien skal på samme rejse, som Kina har været på i de senere år. De har allerede taget hul på den med en årlig vækstrate på 7-8 procent«, siger DI’s chefanalytiker, Allan Sørensen:

»De kommer fra et relativt lavt udgangspunkt, men de har en stor befolkning, som vokser hastigt, og har kurs mod at overhale Kina som det folkerigeste land i verden. Indien er det nye Kina«.

Danske varer rejser længere

Et af den danske erhvervsdelegations mål er at forbedre forholdet til Indien. Lykkes det at bane vej for danske virksomheders indtræden på det indiske marked, kan det få stor betydning for danske varers udbredelse i verden.

I dag sendes danske varer i gennemsnit cirka 2.800 kilometer ud i verden. Det er omkring 500 kilometer længere end i årene op til finanskrisen i 2007-08, viser en analyse fra DI.

»Under finanskrisen og den efterfølgende gældskrise i Europa faldt efterspørgslen markant i mange af de europæiske lande, som Danmark traditionelt handler meget med. Det fik danske virksomheder til at søge længere og længere ud i verden for at finde nye markeder«, siger Allan Sørensen.

Især Kina er de senere år blevet et nyt mål for danske varer som medicin, minkpels, mad og maskiner, mens langt færre danske varer har fundet vej til Indien.

»Vi har slet ikke fået samme flyvehøjde på vores eksport til Indien, som vi har til Kina. Det bør ellers være en fordel, at inderne meget ofte taler godt engelsk. Forretningsklimaet har godt kunnet være udfordrende, men der er fokus på forbedringer«, siger Allan Sørensen.

Den gennemsnitlige afstand til de danske eksportmarkeder vil stige med yderligere 520 kilometer frem mod 2060, viser en prognose fra OECD. Det skyldes, at verdensøkonomiens tyngdepunkt vil flytte sig længere mod Asien. Den lange transport er ikke umiddelbart en god nyhed for klimaet, men det kan opvejes af, at dansk eksport kan betyde bedre udnyttelse af ressourcerne, vurderer DI.

Annonce

Indien vil være et af de lande, der betyder mest i den sammenhæng.

»Vi håber, at den danske erhvervsdelegation kan være vejen til at skabe kontakt, få relationer og måske endda få nogle ordrer med hjem«, siger Allan Sørensen.

Niels Holck-sagen gør det særlig vigtigt, at statsministeren er med i delegationen, mener Dansk Erhverv.

»Meget få lande har en decideret politisk konflikt med Danmark, men det har Indien haft med Holck-sagen. Signalværdien af, at det er statsministeren og ikke en fagminister, er meget stor. Det skulle være sket tidligere, men det er godt, at det sker nu«, siger Michael Bremerskov Jensen.

Hvis det lykkes, kan det bane vejen for, at nærmest alle danske brancher kan eksportere mere til Indien, vurderer Michael Bremerskov Jensen:

»Eksporten af alle de klassiske danske styrkeområder som maskiner, maskindele, grøn teknologi og medicin kan vokse. Danske virksomheder skal satse mere på Indien«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden