Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kinas økonomiske vækst falder til laveste niveau siden 1990

Dansk erhvervsliv er bekymret over den faldende vækst i Kina.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den økonomiske vækst i Kina faldt i 2018 til 6,6 procent. Selv om det måske virker af meget, så er det den laveste årlige vækst i landet siden 1990.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er særligt det sidste kvartal af 2018, der har sænket farten på den kinesiske vækstmotor. Det viser officielle tal fra de kinesiske myndigheder. Fra oktober til december sidste år voksede økonomien således med 6,4 procent.

En del af forklaringen er ifølge økonomer stadig større gældsproblemer samt den fortsatte handelskrig med USA.

Handelskrigen spiller ind

Den kinesiske regering har selv forsøgt at moderere forventningerne til væksten, da man i slutningen af 2017 indførte nye reguleringer af bankernes udlån i et forsøg på at dæmme op for store stigninger i den nationale gæld.

Det var først i slutningen af 2018, at den vedvarende handelskonflikt med USA ramte den kinesiske bundlinje. Således var væksten i årets tredje kvartal den værste, siden den globale finanskrise for ti år siden.

Den told, som præsident Donald Trump indtil nu har pålagt kinesiske varer, ser ud til at have en negativ effekt på landets eksport.

Samtidig har væksten i investeringer, detailhandel og en række andre områder sænket farten, viser opgørelsen.

Forventningen blandt en række analytikere og iagttagere er ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Kinas regering vil vedtage en række vækstfremmende initiativer i de kommende uger.

Allerede i sidste uge lød det fra det kinesiske finansministerium, at man snart vil fremlægge en skattereform og sænke afgifter.

Fra flere sider spekuleres der dog i, hvorvidt de nye tal maler et for pænt billede af den kinesiske økonomi.

Flere finansmedier skriver, at de officielle nøgletal måske ikke giver et retvisende billede, og at Kinas økonomi kan være i større problemer, end de officielle opgørelser viser, skriver Reuters.

Kina har stået for næsten en tredjedel af den samlede økonomiske vækst på verdensplan i de sidste ti år.

DI er stadig imponeret

Det er usædvanligt, at den kinesiske økonomi oplever så stort et pres, som man ser i øjeblikket.

Det mener Dansk Industri (DI), der følger den økonomiske udvikling i landet tæt.

»Væksten i Kina er fortsat imponerende høj, og Kina står for næsten en tredjedel af den samlede vækst i verdensøkonomien. Den høje vækst er dog under pres, og under overfladen lurer en række udfordringer«, siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

Ifølge DI er det uden tvivl handelskrisen med USA, der rammer den kinesiske eksport og har en række negative følgevirkninger.

Siden begyndelsen af december har toldsatserne været fastfrosset, mens forhandlinger pågår, men til marts kan USA igen hæve toldsatserne på kinesiske varer, hvis landene ikke har forhandlet sig frem til løsning.

Men det er ikke kun handelskrisen, der trækker spor, siger Allan Sørensen.

»Erhvervstilliden blandt de kinesiske fremstillingsvirksomheder er faldet over det seneste år, hvilket varsler lavere vækst. Hertil kommer en stor gældsbyrde, som også skaber bekymringer«, lyder det fra chefanalytikeren.

Også hos den nordiske storbank Nordea er der bekymring at spore.

»Vi forventer fortsat usikkerhed som følge af handelskrisen, og det vil blive ved med at trække væksten ned i år«, skriver bankens Kina-analytiker Amy Yuan Zhuang i en kommentar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden