0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Handout ./Ritzau Scanpix
Foto: Handout ./Ritzau Scanpix

Et satellitfoto viser ollieanlæget, efter at det er blevet ramt af droneangrebet.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Olieprisen ryger i vejret efter droneangreb i Saudi-Arabien

Prisen på råolie stiger med over ti procent, efter at angreb har forstyrret produktionen i Saudi-Arabien.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Prisen på råolie stiger med over ti procent efter lørdagens droneangreb mod to olieanlæg i Saudi-Arabien.

Dermed er der også udsigt til dyrere benzin.

Da handlen med råolie begyndte klokken 00.00 dansk tid hoppede prisen op med omkring 15 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters. Efter omkring en time ligger prisen på en tønde Nordsø-olie omkring 13 procent højere i lidt over 68 dollar.

Det var på forhånd ventet, at priserne ville stige som følge af angrebene.

» Det er et ganske betydeligt tilbageslag i produktionen, som vi kommer til at se på kort sigt, og det kan altså godt få en priseffekt her i begyndelsen af ugen«, sagde cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea søndag.

Halvdelen af Saudi-Arabiens produktion er ramt

Angrebene har midlertidigt reduceret produktionen med 5,7 millioner tønder råolie om dagen, oplyste det statslige saudiske olieselskab Aramco søndag.

Det svarer til over halvdelen af landets olieproduktion og dermed næsten seks procent af verdens daglige olieforsyning.

I august havde Saudi-Arabien, verdens største eksportør af olie en dagsproduktion på 9,85 millioner tønder. Det skriver det amerikanske medie CNBC.

USA's præsident, Donald Trump, har søndag givet grønt lys til, at der kan frigives olie fra landets strategiske oliereserver, hvis det skulle blive nødvendigt.

Beslutningen er taget for at holde markederne 'velforsynet', meddeler han i et tweet.

Houthi-oprørerne i Yemen, som bekæmpes af en koalition anført af Saudi-Arabien, har taget skylden for de to droneangreb. De seneste år har oprørerne stået bag en række angreb mod saudiarabiske olierørledninger og olietankskibe.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har derimod beskyldt Iran for at have udført angrebene.

Den amerikanske regering har, siden Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran i foråret 2018, genindført sanktioner mod blandt andet Irans eksport af olie.

Styret i Saudi-Arabien har endnu ikke meldt ud, hvem det anser som ansvarlig for angrebene.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden