Stigninger. Lyttede man til nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finansrådets årsdag, skal bankerne dog næppe glæde sig alt for meget.
Foto: DANIEL HJORTH

Stigninger. Lyttede man til nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finansrådets årsdag, skal bankerne dog næppe glæde sig alt for meget.

Tage Otkjær

Tage Otkjær: Bankerne har lært af krisen - men kun lidt

På afstand af finanskrisen er det blevet lidt lettere for bankchefer at foretage selvransagelse.

Tage Otkjær

Bankerne har lært af krisen.

Det fremgik af årsmødet i brancheforeningen Finansrådet mandag.

Branchen har lært at foretage selvransagelse og kritisere nogle af de ting, der er foregået i nogle af bankerne op til og under krisen.

Ingen nævnt, ingen glemt, og tankerne kunne gå til de hedengangne banker, der ikke er i stand til at forsvare sig, da Finansrådets formand, næstkommanderende i Danske Bank Tonny Thierry Andersen, sagde, at »der er foregået ting i sektoren, hvor man ganske enkelt må tage sig til hovedet. Der er foretaget dispositioner i enkelte banker, som Finansrådet kun kan tage afstand fra«.

LÆS MERE

Så klart kan det siges: Bankerne har svigtet. Men der skulle altså gå fem år efter krisen, før det stod klart for bankernes ledelser. Og der er andre punkter, hvor bankerne tilsyneladende ikke har lært så meget.

Bankerne er blevet opdelt i uvigtige og vigtige. De første er de banker, der er så små, at de bare kan gå ned under en ny krise uden at ryste samfundsøkonomien. De sidste er de banker, der er så store, at de ikke må få lov til at gå ned af hensyn til samfundet. Med mundret EU-terminologi er de systemisk vigtige - også kaldet Sifi’er.

Der er grænser for, hvad bankledelserne har lært af krisen

Sifi’erne er efter krav fra EU blevet pålagt højere kapitalkrav end de uvigtige banker.

Og med den begrænsede logik, der nogle gange er at finde i EU-systemet, har hvert land fået lov til at fastsætte egne kapitalkrav. Ganske bemærkelsesværdigt, i lyset af at problemstillingen er ganske generel på tværs af landegrænser, og at vi taler om banker, der funder sig på et internationalt kapitalmarked.

Banker ønsker lave kapitalkrav

De danske Sifi-banker har som pavlovske hunde lobbyet for at få de lavest mulige stigninger i kapitalkravene. Det kan man kalde forudsigeligt, for kapital koster penge. Men det er også bagvendt. Et af de væsentligste problemer, der førte til finanskrisen, var, at bankerne havde lånt så meget ud – og måske lånt så meget ud af tvivlsom kvalitet – i forhold til deres egenkapital, at andre banker ikke længere havde mod på at stille kapital til rådighed til refinansiering af de udestående lån.

Gearingen i det såkaldte miracle of banking var blevet for høj. Men det er åbenbart så længe siden, at det er lykkeligt glemt i den danske banksektor.

LÆS OGSÅ Lyttede man til nationalbankdirektør Lars Rohdes tale på Finansrådets årsdag, skal bankerne dog næppe glæde sig alt for meget over, at de kom igennem med ret lave stigninger i kapitalkravene. Rohde slog fast, at hvis man ser på de nordiske lande, er de danske kapitalkrav til Sifi’erne lavere og indfases langsommere. Han mindede også om, at der er forskel på regulatoriske krav og de krav, markedet stiller. Især for Sifi’erne, der henter kapital internationalt, vil markedsstandarderne ifølge Lars Rohde typisk løbe foran den finansielle regulering.





LÆS MERE

Resultatet er ifølge nationalbankdirektøren, at markedet over tid vil sørge for, at den faktiske kapitaldækning i bankerne vil blive udlignet uanset de regulatoriske krav.

De danske Sifi’er kommer altså ikke til at varme sig ved de lave danske kapitalkrav. De kommer bare til at betale så meget mere for deres funding, at det bliver bedre for dem at have en kapitalisering, der svarer til deres store internationale konkurrenter.

Men ønsket fra bankernes side viser, at der er grænser for, hvad bankledelserne har lært af krisen.

TAGE OTKJÆR

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce