Forbrugerne holder lidt mere på pengene i netbutikkerne, viser en ny opgørelse. Det er dog stadig i stigende kurs aat finde gode genbrugsfund.
Foto: JEFF CHIU/AP

Forbrugerne holder lidt mere på pengene i netbutikkerne, viser en ny opgørelse. Det er dog stadig i stigende kurs aat finde gode genbrugsfund.

Privatøkonomi

Forbrugerne skruer ned for nethandel

Det er ikke kun i de fysiske butikker, at forbrugerne er afventende. For første gang i lang tid er handel på nettet bremset op.

Privatøkonomi

Efter en række kvartaler med stabil og god vækst måtte e-handlen notere en tilbagegang fra andet til tredje kvartal.

Betalingssystemet PBS har konstateret, at e-handelstransaktionerne gik tilbage med 0,8 procent.

Direktør for e-handelsfonden. Lars Schmidt Larsen, mener, at det er udtryk for at e-butikkerne lige som de øvrige butikker mærker forbrugernes faldende tillid.

»Umiddelbart er det første gang vi kan se et lille fald. Dansk e-handel har faktisk klaret sig rigtigt godt, når man kigger på den samlede økonomiske situation lige nu. I vores optik betyder det blot, at dansk e-handel er blevet moden og nu er underlagt de samme konjunktursvingninger som den øvrige detailhandel«, siger Lars Schmidt Larsen om tilbagegangen.

Tøjsalg vokser En analyse af dansk e-handel viser, at tøjsalg står stærkt på trods af en økonomisk krisestemning.

Blandt fysiske produkter har tøjsalg øget sin andel af salget, så den nu udgør 23 procent mod 17 procent i samme kvartal året før.

»Den aktuelle økonomiske situation har gjort mange forbrugere mere afventende og skabt flere prisbevidste kunder, som derfor søger billigere salgskanaler til gavn for tøjsalget«, siger Lars Schmidt Larsen.

Stagnation kan vendes til en fordel

Han forudser, at den nuværende pressede situation faktisk kan blive til fordel for e-handelsbranchen.

Nu gælder det om at udvikle bedre og billigere tilbud til kunderne, fordi man ikke er garanteret så høj en vækst som før. Og dermed kan e-handelsbranchen blive presset til at forbedre sig i forhold til den traditionelle detailhandel.

E-handelsfonden glæder sig i øvrigt over, at antallet af betalinger med dankort eller Visa-dankort er steget til 81 procent mod 72 procent i kvartalet før. Samtidig går det tilbage med bankoverførsler.

»I en tid med stor økonomisk usikkerhed er forbrugerne mere opmærksomme på at bruge betalingskort, når de handler på nettet. Mange er efterhånden klar over, at de hermed opnår bedre forbrugerbeskyttelse«, siger Lars Schmidt Larsen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden