Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Michael Pang-Larsen, der driver et ishus og en køkkenskole, er ikke i en a-kasse, og han har prøvet at være ledig uden sikkerhedsnet: »Så har jeg været nødt til at tage alt muligt arbejde, hvor jeg for eksempel skulle møde tidligt om morgenen i en iskold gummifabrik. Den slags lærer man også af, for så ved man, hvad man i hvert fald ikke har lyst til at arbejde med igen«.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

318.000 får ingen hjælp ved fyring

Godt 13 procent får hverken dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver fyret. Indtil al friværdien og ægtefællens løn er brugt, er kassen lukket.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis jeg bliver fyret, kan jeg altid få kontanthjælp.

Så sikre føler mange danskere sig – men virkeligheden kan være, at de ikke får så meget som en krone noget sted fra, hvis de får en fyreseddel. Hver syvende dansker i job – 318.000 mennesker – får hverken dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver ramt af krisen og mister jobbet. Det viser en analyse, som AE-rådet har foretaget på baggrund af tal fra Finansministeriet.

»Der er en kæmpe gruppe, som intet får, hvis de bliver arbejdsløse. Dem i ejerbolig risikerer tvangsauktion«, siger specialkonsulent Mie Dalskov fra AE-rådet.

Omtrent 450.000 danskere har ikke meldt sig ind i en arbejdsløshedskasse, så de får ingen dagpenge, hvis de bliver fyret. 318.000 af dem vil heller ikke få penge fra det offentlige – kontanthjælp – fordi de enten har friværdi, formue eller ægtefælles løn at bruge af. Og alt skal være brugt helt op, før man kan få kontanthjælp.

Danskerne kender ikke reglerne
Den regel kender en stor del af danskerne imidlertid intet til. En undersøgelse, som InterResearch i sidste måned har foretaget for a-kassen ASE, viser, at 12 procent tror, at de altid kan få kontanthjælp, hvis de bliver ledige. Derudover angiver 16 procent, at de ikke kender reglerne.

Sværest kan det blive for boligejere, for krisen har gjort, at bankerne for tiden tøver med at give lån i friværdien. Hvis de bliver ramt af længerevarende arbejdsløshed, ser det virkelig sort ud, vurderer Jørgen Søndergaard, formand for regeringens arbejdsmarkedskommission.

»For folk, der kommer i den suppedas, kan man intet gøre for at hjælpe. De må leve med de beslutninger, de har truffet tidligere. Men vi må gøre opmærksom på, at mange helt givet ikke er klar over, at de risikerer denne situation«, siger Jørgen Søndergaard.

Han peger på, at mange boligejere, som ikke er i a-kasse, kan være sikret på anden vis ved for eksempel at have langt opsigelsesvarsel på deres arbejdsplads.

»Det er med andre ord langtfra alle, som ryger på tvangsauktion, hvis de bliver fyret. Men der findes helt sikkert en stor gruppe, som er i farezonen, og som slet ikke er klar over, hvad konsekvensen er, hvis de bliver arbejdsløse«, siger Jørgen Søndergaard.
A-kasse kommanderede rundt med ledig

56-årige Michael Pang-Larsen fra Dragør ved København er en af de godt 300.000 danskere, der helt har droppet livrem og seler – og som ikke kan få kontanthjælp ved arbejdsløshed. Den risiko er han dog villig til at løbe for at undgå a-kassen.

»Da min kone for en del år siden blev arbejdsløs, oplevede jeg, hvordan hendes a-kasse kommanderede rundt med hende og opførte sig som de værste skrankepaver. Det var mig, der i sin tid havde overbevist min kone om, at hun skulle melde sig i a-kasse, men siden da har jeg selv meldt mig ud, selv om jeg godt ved, at jeg næppe får kontanthjælp, hvis jeg bliver arbejdsløs«, siger Michael Pang-Larsen.

I dag driver han og konen et ishus og en køkkenskole i Dragør. Men før har han flere gange været ledig uden sikkerhedsnet.

»Så har jeg været nødt til at tage alt muligt arbejde, hvor jeg for eksempel skulle møde tidligt om morgenen i en iskold gummifabrik. Den slags lærer man også af, for så ved man, hvad man i hvert fald ikke har lyst til at arbejde med igen«, siger Michael Pang-Larsen.

På Aarhus Universitet påpeger professor Michael Svarer, at mange vil kunne gøre som Michael Pang-Larsen og finde sig et andet job, hvis de bliver arbejdsløse. Men han understreger samtidig, at det er et stort problem for samfundet, hvis mange fejlagtigt tror, de kan få kontanthjælp.

»I mange andre lande har man et system, hvor man er tvunget til at være i a-kasse, og det er ikke oplagt, at vores frivillige model er den bedste. Vores samfund er alt andet lige mere ramt af kriser, fordi nogle ikke får noget som helst, hvis de bliver ledige«, siger Michael Svarer.
Beskæftigelsesmininisteren vil ikke gribe ind

Den nye beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), afviser at gribe ind:

»Rigtig mange danskere har en meget lille risiko for at blive ledig, og det er vigtigt at fastholde den danske tradition for, at det er frivilligt at forsikre sig mod arbejdsløshed. Langt de fleste kender også reglerne for at få kontanthjælp«, siger Inger Støjberg i en e-mail til Politiken.

Hun medgiver, at det alligevel er hårdt for dem, der mister deres arbejde.

»Det gælder, hvad enten reglerne for kontanthjælp kom bag på dem, eller de blot havde satset på ikke at blive ledige. Mange unge har aldrig kendt til arbejdsløshed, og de har måske ikke forestillet sig, at det kunne ramme dem selv. Fagbevægelsen har en meget stor udfordring i at overbevise især den gruppe om, at de skal forsikre sig mod ledighed«, siger Inger Støjberg.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden