Kunder i banker, der på ingen måde er skyld i krise og bolignedtur, straffes nu for andre bankers hasarderede udlån.
Flere af landets små banker tynges voldsomt af bankpakke 1, som blev indført i oktober sidste år, og det går ud over kunderne.
LÆS ARTIKEL
Lånerenten er steget, og opsparingsrenten faldet, fordi banken skal betale til ordningen – nogle steder holder man igen med at låne penge ud for ikke at forbryde sig mod et krav i pakken om, at banken højst må øge sine udlån med 8 procent om året.
Folk med god økonomi kan ikke låne
Dermed bidrager pakken til, at danskere med orden i økonomien ikke kan låne penge. Det er blandt andet tilfældet i den lille vestjyske Lunde-Kvong Andelskasse.
»Når vi låner ud, er vi nødt til at kigge meget på, om vi kommer over loftet på 8 procent. Mindre erhvervsvirksomheder har spurgt, om de kunne låne, men vi har ikke turdet, fordi vi var bange for at ramme loftet. Det virker ikke gennemtænkt med det loft, for bankpakken skulle vel ikke bremse udlånet til kreditværdige kunder«, siger direktør Torben Andersen fra Lunde-Kvong Andelskasse.
Bankpakke er en forsikringsordning
Bankpakke 1 fungerer som en forsikringsordning, hvor de deltagende banker betaler et beløb, mod at deres kunder er garanteret at få deres penge igen, hvis banken krakker.
LÆS ARTIKEL
De banker, Politiken har talt med, har alle følt, at de ikke havde andet valg end at deltage i bankpakken, da de frygtede for, at ingen ville gøre forretninger med dem, hvis de blev udenfor.
Selv om bankerne betaler et beløb svarende til deres størrelse, kan det blive en meget tung post for små banker.
Lånerenten er steget I Lunde-Kvong Andelskasse har kunderne kunnet mærke det meget kontant ved, at lånerenten er steget knap 1 procentpoint som direkte følge af forsikringspræmien. LÆS ARTIKEL
Hos Andelskassen Oikos i Århus vil man helst koncentrere sig om at drive bank for at støtte bæredygtige ulandsprojekter, men bankpakken begrænser driften.
»Det har påvirket vores långivning, at vi ikke må overskride 8 procent. Vi har måttet sige nej til nye kunder. Vi hører for tiden, at det er et problem, at man ikke kan låne i bankerne, men det har de selv trukket ned over os«, siger direktør Mona Poulsen, Andelskassen Oikos.
Problematisk udlånsloft
I Københavns Andelskasse har efterspørgslen på lån været lav i de seneste måneder, så man har ikke været i fare for at bryde gennem loftet, men hvis først der kommer gang i boligmarkedet igen, kan det hurtigt ske, vurderer banken.
»Vi har et udlån på 100 millioner kroner, så hvis blot vi skal yde lån til fem store andelsboliger, når vi hurtigt over de 8 millioner«, siger direktør René Poulsen.
Hvis det bliver aktuelt, vil andelskassen dog give lånene og se, om ikke myndighederne godkender det – med henvisning til at der ikke er tale om, at banken spekulerer i at udnytte bankpakken.
Regningen lander hos kunderne
Der er ingen tvivl om, at mange banker kæmper med bankpakke 1 – og at regningen lander hos kunderne. Det vurderer direktør John Norden fra analysefirmaet Mybanker.
»Problemet for mange småbanker er, at de skal betale mange penge for at være med, men de kan ikke tjene pengene ind ved at udvide butikken, for så rammer de loftet, og så er de tvunget til at kræve flere penge af kunderne«, siger John Norden.
I Finanstilsynet erkender man, at der kan være problemer.
Nervøs
»Jeg kan godt se, at man som pengeinstitut kan være nervøs for, hvad der sker, hvis man låner for meget ud«, siger kontorchef Thomas Brenøe. Hensigten med loftet over udlån er at forhindre, at banker kan få folk til at investere en masse penge i dem, udelukkende fordi de har statsgaranti for at få pengene igen, hvis banken krakker. »Man har derfor opstillet nogle risikomål, blandt andet om udlånsvækst, og det er måske blevet fortolket for håndfast af nogle pengeinstitutter«, siger Brenøe.
Han henviser til, at tilsynet godkender overskridelser af loftet, hvis banken kan vise, at der ikke er tale om misbrug.
