Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Lad mig se! Nu går det fremad... Gi' den lige nogle flere mønter«, siger Amagerbankens logopige i Jørn Willumsens tegning, mens de stakkels småaktioærer fylder maskinen med mønter.

»Lad mig se! Nu går det fremad... Gi' den lige nogle flere mønter«, siger Amagerbankens logopige i Jørn Willumsens tegning, mens de stakkels småaktioærer fylder maskinen med mønter.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amagerbankens kollaps vil føre til dyrere lån

Alle er tabere på Amagerkrakket: Staten, aktionærerne og kunder i helt andre banker.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Something is rotten in the state of Denmark.

Sådan reagerer udenlandske investorer på Amagerbankens krak søndag aften, frygter bankdirektører og eksperter.

Tillid er altafgørende i bankverdenen, så det vil blive dyrere for nogle banker og helt umuligt for andre at skaffe international finansiering. Dermed vil det også blive dyrere for privatkunder at låne penge i banken, lyder analysen:

»Tilliden til den danske banksektor har lidt et alvorligt knæk og er nu på niveau med tiden før den første bankpakke. Bankdrift er tillid, og uden tillid er der ingen bankdrift. Så når Danske Bank skal ud og lave ny finansiering, vil den mærke det på prisen, mens andre banker helt vil blive afvist«, siger analytiker John Norden, direktør i Mybanker.

Regningen ender hos kunderne
Han peger på, at en større regning for bankerne vil blive sendt over på den anden side af skranken i banken.

LÆS ARTIKEL

John Norden bakkes op af en række eksperter, som forudser dyrere lån for de danske pengeinstitutter som følge af Amagerbankens fallit. Den internationale mistillid bunder i to forhold: Dels har krakket tydeliggjort, at man risikerer at miste sine penge ved at satse på danske pengeinstitutter. Dels har Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke været deres opgave voksen.

Internationale finansmedier har de seneste dage spredt nyheden om kollapset i den danske bank med det svært udtalelige navn. Det er det første bankkrak i Vesteuropa, hvor indskyderne risikerer at miste penge, skrev blandt andre Bloomberg, med henvisning til at statsgarantien i bankpakke 3 kun dækker indskud op til 750.000 kroner.

Som på Island
Store som små banker udtrykker frygt for tillidsknæk og dyrere lån. Danske Bank-topchef og formand for Finansrådet Peter Straarup har sagt til Jyllands-Posten, at krakket vil påvirke anseelsen af hele landets banksektor.

LÆS ARTIKEL

Også blandt de små pengeinstitutter er frygten udtalt:

»Det her er ikke sket andre steder i Europa end i Island, så tilliden til de danske pengeinstitutter lider skade. Derfor vil det blive vanskeligere og dyrere for alle pengeinstitutter at funde os«, siger Bent Naur, formand i Lokale Pengeinstitutter.

»Og hvis det bliver dyrere for banker at rejse kapital, bliver det også dyrere for kunderne at låne penge«, fortsætter han.

Låneprisen er ikke steget - endnu
Også i Sydbank har den administrerende direktør, Karen Frøsig, fået dybere furer i panden af krakket. Men hun bliver beroliget af, at reaktionen på markedet indtil nu er udeblevet. Mandag og tirsdag er det således ikke blevet dyrere for pengeinstitutter at rejse kapital.

»Jeg ved ikke, om frygten er overdrevet – det må tiden vise. Men man skal vide, hvilken vind man løber med. Søndag aften tænkte jeg også puha, men indtil videre har vi set en meget afbalanceret reaktion. Jeg håber, det skyldes, at investorerne havde set det komme«, siger Karen Frøsig fra Sydbank, der er en af de banker, som har lagt billet ind på at overtage den sunde del af Amagerbanken.

Danmark går enegang i EU

Både Karen Frøsig og Bent Naur fra Lokale Pengeinstitutter siger, at den største udfordring for tilliden skyldes dansk enegang. Med bankpakke 3 er Danmark det eneste EU-land, hvor staten ikke længere holder hånden over kreditorerne. »Bankpakken er med Amagerbankens krak blevet taget i brug, og det har gjort situationen tydelig for alle«, siger Bent Naur.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Regeringen forsikrer, at skatteyderne ikke vil blive ramt på pengepungen af krakket i Amagerbanken. Overskuddet for de tre bankpakker løber op i et plus på 2 milliarder kroner mellem 2009 og 2011, oplyser økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev på sit ugentlige pressemøde stillet en byge af spørgsmål om konsekvenserne af Amagerbankens fald. Blandt andet sagde han, at Finanstilsynets rolle i sagen og fremtidige struktur vil blive gransket. Det sker efter en voldsom kritik af, at tilsynsmyndigheden har slumret i timen, før Amagerbanken sov ind.

»Vi er åbne for at kigge fordomsfrit på, om vi kan skabe et tilsyn, der giver mere synergi ved at placere det et andet sted«, sagde statsministeren med hentydning til en mulig fusion med Nationalbanken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden