Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den blå graf er danskernes formue og investeringer i procent af den disponible indkomst efter skat og efter udskudt pensionskat. Den var på 289 % i 1998 og 411 % i 2010. Den røde graf er danskernes gæld i procent af samme disponible indkomst. Den var i 2008 på 200 % og 338 % i 2010.

Den blå graf er danskernes formue og investeringer i procent af den disponible indkomst efter skat og efter udskudt pensionskat. Den var på 289 % i 1998 og 411 % i 2010. Den røde graf er danskernes gæld i procent af samme disponible indkomst. Den var i 2008 på 200 % og 338 % i 2010.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en dårlig forretning at investere for lånte penge

Privatøkonomien kan bryde sammen, hvis man sparer op til pensionen for lånte penge.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tallene på gældsbrevet vokser og vokser. Men det samme gør beholdningen af kontanter og værdipapirer.

Danskerne optager paradoksalt nok flere og flere lån, samtidig med at værdien af deres aktier, bankindeståender og andre finansielle aktiver stiger og stiger. Siden 1998 er danskernes værdier vokset fra 289 til 412 procent af den disponible årsindkomst.

Låner i egen bolig I samme periode er gælden vokset fra 201 til 338 procent af årsindkomsten. Det viser tal, som Finn Østrup, professor i finansiering ved handelshøjskolen CBS, har opgjort for Politiken. En af årsagerne er, at folk har ladet sig overbevise om, at det kan betale sig at investere for lånte penge, typisk i form af lån i boligen. Det vurderer blandt andre Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

TEST DIG SELV

»Det er en rigtig god forretning for bankerne. Der har utvivlsomt været mange rådgivere, som har sagt, at det var godt at optage lån og placere det i pensionsopsparing, for det giver pengeinstitutterne penge ’i begge ender’ – på både lånet og på investeringerne«, siger Morten Skak.

Gevinsten kommer kun ved held
I Pengeinstitutankenævnet har man set talrige sager, hvor bankkunder føler sig lokket til bindende aftaler om, at penge, som ofte kommer fra afdragsfri boliggæld, bliver plantet i pensionsopsparinger for at opnå skattefordele. Det er en ordning, som gennemgående giver kunderne tab og bankerne gevinst, fortæller Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum, som selv er nævnsmedlem.

»Vi finder det kritisabelt og kompromitterende for banksektorens ønske om at levere rådgivning til kunderne, at sektoren så ukritisk anbefaler kunderne at spare op til pension for lånte penge, selv om det nærmest altid er tabsgivende for kunderne«, siger Carsten Holdum.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Faktisk har pensionsbranchen selv dokumenteret, at det kun i ganske særlige tilfælde er en fordel for forbrugerne at sætte lånte penge i pensionsopsparinger:

Lån til opsparing giver tab
»Der er ingen sikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing, da låneomkostningerne er for høje i forhold til et sikkert afkast«, konkluderer en analyse, som Forsikring & Pension udgav i 2008. Hvis kunden får overskud, skyldes det alene, at vedkommende har været villig til at tage en stor investeringsrisiko – og har haft en heldig hånd med investeringerne.

Lån til pensionsopsparing giver ikke i sig selv gevinst, blandt andet fordi folk, som betaler topskat, oftest ender med også at betale topskat, når de går på pension. Dermed udskydes skattebetalingen blot, konkluderer analysen.

»Det vil ganske enkelt give mange bankkunder minus på kontoen, når både lån og pension gøres op. Men værre er, at kunderne påtager sig en binding og dermed en risiko undervejs i opsparingsforløbet«, siger Carsten Holdum. Og det er decideret livsfarligt for en privatøkonomi, fastslår han:

Økonomien kan bryde sammen
»Lånet skal betales nu, mens pensionspengene er bundet til senere. I tilfælde af uventede forhold som arbejdsløshed eller dødsfald kan det få en ellers god privatøkonomi til at bryde sammen«.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En konsekvens kan blive, at boligejere ender som en slags lejere i deres eget hus, vurderer Morten Skak:

»Disse boligejere har ikke meget øje for fremtiden. Det ser ud til, at der er ved at ske et markant skift over mod, at børnene får mindre i arv og selv må klare sig mere på egen hånd, fordi forældrene ikke længere sparer op, men simpelthen bruger pengene. Alt i alt betyder det, at det så bliver vanskeligere for den kommende generation at bosætte sig«, siger Morten Skak.

Østrup understreger, at danskerne i høj grad selv bærer ansvaret:

»Folk er selv skyld i det, fordi de er blevet forvandlet til spekulanter, som elsker selv at rode med aktier hjemme fra computeren. De har været lette for bankerne at ophidse. Men de bliver også bombarderet med reklamer fra finansielle virksomheder konstant«, siger Finn Østrup.

Lånefinansieret pension løjer af

Interesseorganisationen Realkreditforeningen bekræfter tendensen, men vurderer, at lånefinansieret pensionsopsparing toppede for fire år siden. »Der er ingen tvivl om, at der har været en sådan trafik, især i 2006 og 2007, hvor friværdierne steg hurtigt. Siden rebede man sejlene, da krisen kom«, siger direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen. Hvad mener du om eksperters pointe om, at pengeinstitutter opfordrer deres kunder til det, fordi institutterne selv tjener penge på det ’i begge ender’?»Realkreditinstitutterne gør ikke, for de har ingen investeringsrådgivning, men der bliver både tjent penge på at låne penge ud og på at investere dem. Det er utvivlsomt foregået, men det er spørgsmålet, hvor omfangsrigt det nøjagtig er, for det er svært at sætte tal på«. Finn Østrup advarer imod, at bankkunder gør det her. Hvad mener du om det?»Det har han fuldstændig ret i – lånefinansierede investeringer er ikke for menigmand. Men det er også en udvikling, som er stoppet op, efter at der kom et loft på 100.000 kr. over fradrag for pensionsindbetalinger«, siger Karsten Beltoft.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden