Rådgivning er blevet en salgsvare, og baggrunden for udviklingen kan blandt andet findes i finanskrisen, forklarer Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.

Rådgivning er blevet en salgsvare, og baggrunden for udviklingen kan blandt andet findes i finanskrisen, forklarer Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.

Privatøkonomi

Vi stoler ikke længere på banken

Stadig flere går uden om bankens rådgivning ved store økonomiske beslutninger.

Privatøkonomi

Før var bankrådgiveren det naturlige første stop for mange, når lejligheden skulle skiftes ud med et hus, eller opsparingen skulle plantes i aktier og obligationer. Men nu vender flere sig mod uvildige økonomiske rådgivere for at få hjælp til at styre privatøkonomien.

»Vi får en stigende mængde henvendelser fra folk, der søger uvildig økonomisk rådgivning og gerne vil have vores hjælp til at finde den rigtige. Rådgiverne melder selv til os, at de har et stigende antal sager. Og for fire år siden kendte jeg selv til cirka 10 uvildige økonomiske rådgivere; i dag har jeg kendskab til cirka 30«.

Det siger Carsten Holdum, cheføkonom i Forbrugerrådet, som generelt anbefaler forbrugerne at søge uvildig rådgivning ved de største økonomiske beslutninger.

LÆS ARTIKEL

Rådgivning er blevet en salgsvare, og baggrunden for udviklingen kan blandt andet findes i finanskrisen, forklarer Carsten Holdum. Her gik det for alvor op for mange, at bankrådgiveren ikke er neutral, men sat i verden for at hente penge hjem til banken og derfor kan have en interesse i at rådgive på en bestemt måde.

»Vi har fået utrolig mange henvendelser fra folk, der ikke længere tør stole på deres bankrådgiver. Før ville man måske bare skifte bank, men nu er der flere, der tænker, at det står galt til i hele banksektoren«, siger Carsten Holdum.

Rådgivningsfirmaet RealRåd startede i 1995 og er et af landets første uafhængige realkreditsrådgivere. Her mærker man tydeligt den stigende interesse for uvildig rådgivning, selv om firmaet dog ikke har gjort det op i tal.

LÆS ARTIKEL

»Før mødte vi ofte den lidt gammeldags holdning, at bankrådgiveren gennem mange år var den bedste, og hvorfor skulle man dog søge hjælp hos andre? Nu er der en helt anden bevidsthed om, at banken ikke er en uvildig rådgiver«, forklarer Poul Stubkjær, som er partner i RealRåd, hvor der blandt andet rådgives om, hvordan man plejer sit boliglån bedst.

Sektoren for uvildig økonomisk rådgivning er dog stadig lille i Danmark i modsætning til flere andre europæiske lande. »Vores branche er stadig ved at træde sine barnesko, men vi ser en lille håndfuld nye aktører pible frem, hvoraf mange kommer fra banksektoren«, siger Poul Stubkjær.

Forargelse skabte firma

Rådgivningsfirmaet Uvildige.dk er et af de nyere tiltag. Det var regulær forargelse over, hvor galt det stod til med rådgivningen i banksektoren, der fik den tidligere bankansatte og nu direktør Hans Peter Christensen til at starte Uvildige.dk i foråret 2009 sammen med to partnere. Hvad der begyndte som et uformelt netværk, har i dag seks ansatte på tre kontorer i Danmark. Opsøger man Hans Peter Christensen igen om et par år, er han overbevist om, at antallet af ansatte er fordoblet. LÆS ARTIKEL

»Vi syntes, at der manglede en spiller på det finansielle marked, som kunne være på kundernes side, så de kunne slippe væk fra salgstalen i pengeinstitutterne. Vi sætter tingene i perspektiv og ridser fordele og ulemper op, så de er i stand til at træffe et kvalificeret valg«, siger Hans Peter Christensen. Han har også lagt kimen til en ny brancheorganisation, INFIA (Sammenslutningen af uvildige økonomiske rådgivere), der blandt andet arbejder for at skabe klare regler for, hvem der må kalde sig økonomisk rådgiver.

Økonomisk rådgiver er nemlig ingen beskyttet titel, og den stigende efterspørgsel giver grobund for rådgivere af tvivlsom karakter, som eksempelvis kan have lavet en underhåndsaftale med et pengeinstitut om at sende kunden videre dertil. I dag udsteder Finanstilsynet en certificering til rådgivning om investeringer, mens der ikke er krav til rådgivning om øvrige finansielle områder.

LÆS ARTIKEL

»Vi så gerne, at der kom flere mindstekrav og certificeringer, så kunderne har lettere ved at se, hvor de skal gå hen«, siger Hans Peter Christensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce