Når man nærmer sig kysten ved Avedøre Holme, ser man først det kolossale gråhvide kraftværk, der forsyner atmosfæren med CO2.
Men for enden af stien og til højre bliver man mødt af et betagende syn: To kæmpestore havvindmøller på hver 151,5 meter rejser sig smukt i vandkanten ved kysten og vidner, om at Danmark er et land, der også satser på grøn energi. Vingerne drejer elegant, og de let buede spidser synes uendelige mod den blå himmel.
Det er her, Dong Energy afprøver den nyeste og mest avancerede offshore vindmølleteknologi, og havvindmøllerne er nogle af de største i verden med en vingediameter på 120 meter.
Den såkaldte ’Mølle nr. 2’ er ejet af Hvidovre Vindmøllelaug. 10.700 andele har været udbudt til salg siden efteråret, og de sidste blev solgt 20. april i år. Borgerne i Hvidovre tegner sig for 1.715 af dem, altså godt 16 procent.
Formanden for Hvidovre Vindmøllelaug, Erik Frølund Thomsen, er særdeles glad og stolt over den lokale opbakning.
»Jeg tror på, at vores projekt giver stof til efterfølgelse andre steder i landet, så den enkelte borger tager del i ansvaret for et bedre miljø. Jeg har svært ved at se, at sådan et kæmpestort projekt kunne være blevet til noget, hvis ikke borgerne i Hvidovre havde ønsket det. Jeg får masser af tilkendegivelser af borgere på gaden, og det er et rart skulderklap. Det er selvfølgelig ikke alle, der har købt andele, men glæden og stoltheden er der hos alle alligevel«, siger Erik Frølund Thomsen, der har brugt tre år af sin fritid, for at ’Mølle nr. 2’ kunne blive en realitet.
Ud over de lokale andelshavere i ’Mølle nr. 2’ er der andelshavere i hele Danmark, men projektet har også givet genlyd hos vindmølleentusiaster over hele verden, så der er også andelshavere i Sverige, Tyskland, Holland, England, Luxemburg, USA, Japan, Sri Lanka og Vietnam.
Vindmøllerejsehold
Det er kommunerne, der har ansvaret for at udpege egnede områder til landvindmøller, mens opførelsen af havvindmøller hører under Klimaministeriet.
Efter en række stille år, hvor der ikke blev satset på vindenergi i Danmark, vedtog et bredt flertal af partierne i Folketinget en ny lov om vedvarende energi i 2008. Kommunerne blev pålagt at udpege egnede steder i landet, og den lokale proces og forankring skulle sikres.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind