Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spørger du for dig i butikken, kan du sende et signal om, at du bekymrer dig om tekstilarbejdes ve og vel, når du køber tøj.
Foto: ASTRID DALUM

Spørger du for dig i butikken, kan du sende et signal om, at du bekymrer dig om tekstilarbejdes ve og vel, når du køber tøj.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luksustøj laves under horrible arbejdsvilkår

Du ved det ikke. Men arbejderne der laver dit tøj, går ofte sultne i seng.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig et møntindkast ved vandhanen på din arbejdsplads. I subtropisk hede i Filippinerne.

Ovenstående er et grelt eksempel fra en tøjfabrik, hvor medarbejderne indbetaler til en fælles kasse, hvis de vil have adgang til drikkevand på arbejdet.

Men eksemplet er langt fra det eneste, der illustrerer, hvor horrible vilkår nogle af Østens tøjfremstillere arbejder under, når de syr gigantiske mængder af det tøj, der sælges dyrt i Vesten.

Det viser en undersøgelse foretaget af den internationale sammenslutning af tøjarbejdere, ITGLWF.

Nike, Puma og Tommy Hilfiger Undersøgelsen bygger på et hold researcheres gennemgang af 83 fabrikker i Sri Lanka, Fillipinerne og Indonesien. Fabrikker som beskæftiger omkring 100.000 arbejdere, hvor størstedelen er kvinder under 35, der mange steder tjener så lille en løn, at de må gå sultne i seng, fordi de ikke har råd til at købe mad.

Fælles for fabrikkerne er, at de hovedsageligt eksporterer sportstøj til EU og Nord-Amerika, blandt andre for store verdensomspændende mærker som blandt andet Nike, Puma, Gap og Tommy Hilfiger.

Mindsteløn langt fra leveløn
Af de 83 fabrikker, der indgår i undersøgelsen, udbetaler ikke en eneste en løn til arbejderne, der svarer til det, FN kalder en leveløn. En leveløn er defineret som den løn, der kan forsørge en lille famillie på beskeden vis og som FN kalder en menneskeret.

I mange af landene er selv den ved lov vedtagne minimumsløn under den såkaldte leveløn. Alligevel tjener mange korttidsansatte kun 33 procent af minimumslønnen og selv med overtid er det svært for medarbejderne at forsørge deres familier.

Som en anonym arbejder på en fabrik i Tangerang, Indonesien fortæller i rapporten:

»Hver måned får jeg udbetalt 171 dollar, som er inklusiv overtid. Men mine faste udgifter beløber sig til 194 dollar om måneden. Jeg er i minus med 23 dollar hver måned, selv om jeg begrænser både mængden og kvaliteten af det, jeg køber, som vi behøver som familie«, siger hun.

Det har ikke været muligt at få opklaret, hvorfor arbejderens og arbejdspladsens navn ikke fremgår af rapporten.

Svært at købe bukser

Som forbruger kan det dog være svært at vælge produkter fra steder med ordentlige arbejdsforhold for tekstilarbejdere, uanset hvor meget man betaler for sit tøj. I følge Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere, skal man nærmest lave tøjet selv, hvis man skal være sikker på, at det er fremstillet på fair vilkår.

»Det er lige som økologisk mad for tyve år siden - der var ingen steder at købe det, så man måtte nærmest selv dyrke det«, siger han.

»Jeg tror ikke, det er muligt at komme helt uden om det, selvom der selvfølgelig er række fair trade mærker og så videre. Det bedste, man kan gøre, er at spørge for sig, når man køber tøj. På den måde signalerer man, at man er interesseret i ordentlige vilkår«.

Det har ikke været muligt at få svar på, hvorfor fabrikkerne i rapporten er anonymiserede.

LÆS HELE RAPPORTEN HER ITGLWF-rapport ( Eksternt link, PDF)

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden