Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LÆRKE POSSELT
Foto: LÆRKE POSSELT

GEBYR. Du kan komme til at betale flere hundrede kroner i gebyr bare for at blive oprettet som kunde. (Arkivfoto)

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du bliver afkrævet penge for at betale penge

Betalingsgebyrer er blot skjulte prisstigninger, mener forsker.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Betalingsgebyr. Læs igen ordet ‘betalingsgebyr’. Det afslører, at du skal betale penge for at betale penge.

Ordet har også synonymer som opkrævningsgebyr, fakturagebyr, indmeldelsesgebyr, reservationsgebyr, bestillingsgebyr, håndteringsgebyr, ekspeditionsgebyr, administrationsgebyr, pbs-gebyr, kreditkortgebyr og oprettelsesgebyr.

Uanset hvilket ord en forretningsdrivende vælger, så støder forbrugerne oftere på dem, når de skal betale ekstra penge for at betale for varer, rejser, abonnementer, billetter og så videre. Det skriver 24timer.

»Gebyrerne sniger sig ind overalt, og det gør det stadig sværere for forbrugerne at overskue, hvad varer og tjenesteydelser faktisk koster,« konstaterer Thyra Uth Thomsen, forbrugeradfærdsforsker på CBS, til 24timer.

LÆS ARTIKEL

Hun kalder gebyrerne ‘skjulte prisstigninger,’ når de bliver indført uden, at forbrugerne får et bedre produkt.

Og det gør de oftest ikke. Til gengæld får de en større udgift, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet.

Han kalder udviklingen bekymrende og gebyrfænomenet ‘absurd og skadeligt’.

»Det er absurd, at man betaler penge for bare at få lov til at betale penge. Virksomhederne er blevet så fantasifulde til at opfinde gebyrer, at det efterhånden er umuligt for forbrugerne at gennemskue, hvad en vare eller ydelse ender med at koste,« siger han til 24timer.

249 kroner for at blive kunde
Eksempelvis skal en ny kunde hos teleselskabet 3 læse det med småt for at opdage, at der skal betales et gebyr på 249 kroner for overhovedet at blive kunde – vel at mærke en kunde, som oven i købet binder sig til at betale penge til selskabet måned efter måned i et halvt år.

Ønsker kunden derefter at fortsætte som 3-kunde med samme fordele som nye 3-kunder, skal kunden betale et såkaldt forlængelsesgebyr på 199 kroner.

LÆS ARTIKEL

Eller tag fitnesskæderne. De reklamerer med, at nye kunder kan træne resten af året for småpenge, men de skriver ikke ligefrem med store typer, at det koster 299 kroner i et såkaldt indmeldelsesgebyr at blive kunde.

Eller skatteydere, som i år betaler Silkeborg Kommune over tre milliarder kroner til blandt andet løn til kommunens administrationspersonale. De skal nu yderligere betale et ‘administrationsgebyr’ på fem kroner, når de betaler en regning til kommunen.

Kommunens borgmester, Hanne Bæk Olsen (S), forstår godt, at borgerne bliver irriterede.

»Men vi kan se, at det er den vej, udviklingen går generelt. Man tager sig jo betalt for de omkostninger, man har. På mange af de regninger, du får i dag, er der jo også pålagt et administrationsgebyr,« siger hun til 24timer.

Betale medarbejdere for arbejdet

Også 3 forklarer sig med, at der er udgifter forbundet med at tjene penge.

»Kunderne skal betale et oprettelsesgebyr for det administrative arbejde, vores medarbejdere laver for at oprette dem som kunder,« siger Stine Gren Paulsen, kommunikationschef i 3.

Men det er ikke et rimeligt argument, mener Forbrugerrådet. For så kunne enhver virksomhed bruge gebyrer til at viderefakturere lønudgifter til en hvilken som helst medarbejdergruppe, eksempelvis kantinepersonalet, til kunderne.

LÆS ARTIKEL

»Det svarer til flyselskabernes urimelige praksis med at pille tilfældige udgifter ud fra regningen – eksempelvis administrationsudgifter eller brændstofudgifter – som de lægger oveni regningen til sidst,« siger Rasmus Kjeldahl til 24timer.

Han opfordrer politikerne til at vedtage skrappere regler, som kræver, at eventuelle gebyrer skal fremgå af den pris, forbrugerne bliver præsenteret for.

»For med det stigende antal gebyrer på hvad som helst dør den fri konkurrence, fordi ingen længere kan sammenligne priserne på produkter og tjenesteydelser,« siger Rasmus Kjeldahl til 24timer.

FACEBOOK

ingenting

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden