Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Landsdækkende bank slipper kundedata løs

Lån & Spar i samarbejde med Spiir om at give netbankkunder økonomisk overblik.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

200.000 netbank-kunder kan fra i dag tage en helt ny mulighed i brug for at få overblik over alt, hvad de bruger deres penge til både gennem deres dankortbetalinger og gennem deres betalinger via deres netbanlk.

Det er kunder i den landsdækkende Lån & Spar, som i et samarbejde med den uafhængige onlinetjeneste, Spiir, nu hver dag giver kunderne opdaterede grafer og overblik over deres privatøkonomi.

Spiir gik i luften i juni i år, men hidtil har de 30.000 brugere på Spiir selv skulle gå i deres netbank og overføre de seneste tal for deres forbrug til Spiir for at få tallene transformeret ud i overskuelige grafer.

LÆS ARTIKEL

Det behøver kunderne hos Lån & Spar ikke længere bøvle med. Det sker hver nat automatisk fra i dag, og om morgenen kan kunderne se, hvilke butikker de har brugt hvor mange penge i, og hvor mange penge de bruger på boliglån, forbrugslån osv.

Data, som allerede ligger i netbanken, bliver fordelt i kategorier som for eksempel bolig, mad, tøj, fitness, transport, osv. Når alle poster er fordelt, er resultatet en overskuelig grafik, som tydeligt viser hvordan månedens forbrug ser ud på de forskellige kategorier.

Spiir har siden opstarten arbejdet på at skabe åbne samarbejder med de danske banker, så kundernes egne data automatisk kan hentes ud.

LÆS ARTIKEL

Men det har ikke været nemt at skabe forståelse i bankverdenen for, at banbkkundernes egne data kunne bruges mere hensigtsmæssigt end alene hos bankerne selv.

»Det har været noget af en prøvelse, da mange banker jo er notorisk lukkede omkring sig selv og deres kunder«, siger Rune Mai, der er direktør i Spiir.

»Finanssektoren har gennem de sidste par år gennemgået en omfattende troværdighedskrise, men vi ser dette samarbejde som et klart vidnesbyrd om, at finanssektoren nu er i færd med at bryde tendensen med at lave det hele selv og at lukke sig om kunden. Ved at stille åbne, gennemsigtige og fremadrettede løsninger til rådighed for kunderne, viser banken i stedet sine kunder tillid«, siger Rune Mai.

Med gennembruddet med aftalen mellem Lån & Spar og Spiir håber Rune Mai, at der kan åbnes for samarbejde med andre banker også.

LÆS ARTIKEL

»Vi forhandler i øjeblikket med flere banker, og blandt andet taler vi med de banker, der får udført drift af deres netbank gennem fælles selskaber«, siger Rune Mai.

Med samarbejdet får Lån & Spars kunder mulighed for at se grafer direkte i netbanken, men data bliver også overført til Spiir, så man kan få overblik over den fulde økonomi, hvis den skulle være spredt på flere banker.

»Det unikke her er, at bankens fokus skifter fra profit til kunderelation, og banken håber at den ved at udvise den slags tillid kan skabe stærkere relationer og loyalitet. Ganske spændende i en finansiel sektor, der hidtil har set kunder som malkekvæg«, siger Rune Mai.

LÆS ARTIKEL

»Med det nye værktøj får kunderne en ny vinkel på deres forbrug. Økonomisk overblik har alle dage været en mærkesag for banken, ganske enkelt fordi det gør vores kunder gladere og stærkere«, siger bankdirektør i Lån & Spar, Jesper Schiøler i en kommentar til aftalen.

Kunder i Lån & Spar kan gå direkte til oplysningerne i deres konto på Spiir gennem Lån & Spars netbank. Kunder uden for Lån & Spar kan tilmelde sig gratis på spiir.dk. Det kræver dog, at man selv sørger for at hente oplysningerne i sin netbank. Hvordan det foregår i praksis kan ses på Spiirs hjemmeside.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden