Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

En ulykke kommer sjældent alene. Ofte er det arbejdsløshed eller en skilsmisse, der bliver de udløsende begivenheder i en tvangsauktion.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Livskriser fører til tvangsauktion

En fyreseddel, skilsmisse eller alvorlig sygdom er ofte den udløsende faktor, der sender boligen på tvangsauktion.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi frygter det alle sammen - at stå i så bundløs gæld, at vi må forlade vores hjem.

I juli måned blev mareridtet til virkelighed for 286 boligejere, der måtte pakke flyttekasserne og se deres bolig blive solgt på tvangsauktion.

LÆS ARTIKEL

I langt de fleste sager, der ender med tvangsauktion, er boligen belånt til op over skorstenen.

»De har måske købt hus i begyndelsen af 2007 lige inden boligmarkedet toppede. Nu er huset blevet mindre værd, og de er teknisk insolvente – de skylder mere i huset, end det rent faktisk er værd«, siger Lisbeth Nebelong, der er ekspert i privatøkonomi og forfatter til flere bøger om emnet.

Der findes ingen officielle tal for, hvor mange danskere, der er teknisk insolvente, men med huspriser, der er faldet 15 procent siden midten af 2007, bliver det hele tiden en realitet for flere danskere.

SE

Arbejdsløshed er den udløsende faktor

Som regel er teknisk insolvens dog ikke i sig selv nok til at udløse en tvangsauktion.

»Hvis man kan betale de løbende ydelser på sit lån, er der ikke noget til hinder for at blive boende, selvom at man skylder flere penge væk, end huset er værd. Men man har en sårbar økonomi«, siger Sten Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Dermed kan sygdom, skilsmisse eller en fyreseddel skabe så meget bølgegang i økonomien, at der ikke er penge til at betale ydelsen på lånet. Og så ruller snebolden.

LÆS OGSÅ

»Så er det, at huset kan ryge på tvangsauktion. En ulykke kommer sjældent alene«, siger Lisbeth Nebelong.

Kommer oveni livskrisen
Tvangsauktionen vil altså ofte være endnu et slag i forbindelse med en eksisterende livskrise.

»Mange står i en svær periode af deres liv i forvejen og derfor kan det være svært at overskue. Man mister overblikket«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Især førstegangskøbere, der stiftede gæld i begyndelsen af 2007 lige inden priserne toppede, er sårbare

»Det er dem, som er trådt ind på boligmarkedet sidst, som er mest sårbare. De har typisk ikke kommet med noget, og så skal der ikke meget til at udhule friværdien til en nettogæld«, siger Steen Bocian.

Arbejdsløsheden slår igennem nu
Han venter et stigende antal tvangsauktioner en » rum tid endnu« og lægger blandt andet vægt på, at den stigende arbejdsløshed nu begynder at slå igennem på manges privatøkonomi.

»Mange af de som blev fyret i starten af året har haft opsigelsesvarsler, som har bevirket, at det først er hen over sommeren, at de har mistet deres indkomst, dermed er der mere i vente fra den kant«, siger Steen Bocian.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden