Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LÆRKE POSSELT
Foto: LÆRKE POSSELT

GAMMELDAGS. Samfundet bør understøtte, at vi betaler mest muligt elektronisk og mindst muligt med papir og metal, mener ekspert. (Arkvifoto)

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontanter er alt for dyre i brug

Kontanter er markant dyrere for samfundet end dankort og elektroniske betalinger.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er besudlede, forældede og hundedyre i drift, og derfor foreslår finanssektoren nu, at det skal koste et gebyr at bruge mønter og sedler.

»Kontanter var smarte, dengang de afløste naturalier som betalingsform. Men nu er vi i en digital tidsalder, og så bør samfundet understøtte, at vi betaler mest muligt elektronisk og mindst muligt med papir og metal. I det lys ville et gebyr på kontanter være incitamentsfremmende«, siger Tina Füssel, direktør for infrastruktur i Nets – tidligere PBS.

En ny rapport fra Nationalbanken viser, at de samfundsmæssige omkostninger ved brug af kontanter løb op i 5,8 milliarder kroner i 2009. Alene i bankerne var omkostningen ved at håndtere krøllede sedler og klingende mønter højere end alle andre betalingsformer tilsammen: dankort, internationale kort, bankoverførsler og betalingsservice.

LÆS ARTIKEL Til trods for at kontanter er dyrere for virksomheder end andre betalingsmidler, afkræves forbrugerne et gebyr på betalingsservice og nu også på brug af kreditkort. Fra 1. oktober har landets butikker måttet opkræve 0,75 procent af køb foretaget med danskernes 1,2 millioner kreditkort. Gebyrforholdene er misvisende i forhold til de reelle omkostninger ved betalingsformerne, mener også bankernes brancheorganisation, Finansrådet: »Konsekvensen ved de nye gebyrer kan blive, at folk holder op med at betale med kreditkort og går over til kontanter. Det betyder, at man skaber en forkert incitamentsstruktur, fordi man fremmer det dyreste betalingsmiddel«, siger underdirektør Klaus Jensen.

Vil ikke blive nemt
Ville det være praktisk muligt at indføre gebyrer på kontantbetaling?

»Det ville ikke blive nemt, men det ville bedre afspejle de reelle omkostninger ved betalingsmidlerne. Hvis man indfører gebyr på betalingskort, skal det også være på andre midler«.

Kontanterne er både dyre at producere og håndtere.

LÆS ARTIKEL

Professor Jan Damsgaard fra handelshøjskolen CBS i København peger på, at sedler og mønter giver øget risiko for røverier og derfor udgifter til forsikring og sikkerhed:

»Faktisk er der ingen grund til at have kontanter overhovedet. Kontanter giver større omkostninger, de bruges i forbindelse med sort arbejde, de øger risikoen for røverier, og de spreder sygdomme, fordi man rører ved dem«, siger Jan Damsgaard, der forsker i betalingsformer.

Hver anden betaling er kontant

Næsten hver anden betaling ude i landets butikker sker med kontanter. Alligevel tror Jan Damsgaard ikke, at forslaget om at indføre gebyr på kontantbetaling vil skabe ramaskrig: »Det ville være udmærket, at man skulle betale 103 kroner, når man betalte 100 kroner kontant. Det ville vise forbrugerne de faktiske omkostninger, og de fleste har vænnet sig til elektronisk betaling«.

LÆS ARTIKEL Men kontanterne kan ikke undværes, og derfor bør vi undlade et gebyr på fysiske kroner og øre. Det mener man i Nationalbanken, hvor sedlerne trykkes, og mønterne slås. »Kontanter tilbyder noget, som ingen andre betalingsmidler tilbyder. Alle har adgang til kontanter. De er universelle og bredt anvendelige, og man kan betale med øjeblikkelig virkning«, siger underdirektør Karsten Biltoft fra Nationalbanken.



FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden