Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DYRT. Kontanter er langt dyrere i drift for samfundet end betalingskort som for eksempel Dankortet.
Foto: Tegning: Mette Dreier

DYRT. Kontanter er langt dyrere i drift for samfundet end betalingskort som for eksempel Dankortet.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt gebyr gør mønter mere attraktive

1,2 millioner danskere kan nu blive mødt af et gebyr på kreditkort i butikkerne.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 1,2 millioner danskere er det blevet dyrere at have et Mastercard, American Express, Diners eller Eurocard. Kreditkortsvingerne blev 1. oktober ramt af nye regler, som giver butikker lov til at opkræve et gebyr ved et køb.

»Det giver ingen mening, at man møder et gebyr på elektronisk betaling, når kontanter er så markant dyrere i drift. Man kan frygte en bevægelse i retning af kontanter, og det vil være trist for samfundet som helhed«, siger Tina Füssel, direktør for infrastruktur i Nets, der håndterer de fleste hjemlige kortbetalinger.

Indtil 1. oktober var det gratis at svinge et kreditkort i landets butikker, på samme måde som det er gratis at bruge dankortet.

Men udlændinge med internationalt udstedte kreditkort blev mødt med høje gebyrer på køb, og det har EU-kommissionen kritiseret for at være diskriminerende.

LÆS ARTIKEL Derfor kan både danskere og udlændinge nu blive mødt af et gebyr på et køb, hvis butikken ønsker det. Butikkerne må ikke overvælte mere end den procentsats, som de betaler til eksempelvis Nets for at håndtere transaktionen. Aktuelt er Nets’ sats 0,75 procent, men der er intet loft, så satsen ude i butikkerne kan være højere. »Problemet er, at nogle virksomheder vælger at sende regningen videre til forbrugeren. Det er håbløst, fordi virksomhederne har store fordele ved elektroniske betalinger«, siger Tina Füssel. Hun henviser også til, at mange virksomheder er begyndt at opkræve gebyrer for Betalingsservice, der før var gratis. Vision: Danmark uden kontanter En ny rapport fra Nationalbanken viser, at omkostningen per modtaget krone i butikkerne er størst ved kontanter. Således koster det 1,58 øre at modtage en enkrone, 1,21 øre per krone via kreditkort og 0,56 øre via dankort. Også pengeinstitutternes brancheorganisation, Finansrådet, finder det fundamentalt forkert, at kreditkortholdere nu vil møde et gebyr. »Vi havde hellere set, at der intet gebyr var på betalingskort, da det er en af de billigste måder at betale på«, siger underdirektør Klaus Jensen. Både Nets, der er ejet af bankerne, og Finansrådet ville foretrække et gebyr på kontanter. »Argumentationen har været, at man vil skabe gennemsigtighed for, hvad det koster. Men så er det mærkeligt, at man ikke vil vise, hvad det koster at betale med kontanter«, siger Klaus Jensen.

LÆS ARTIKEL

Finanssektoren har en vision om at gøre Danmark til verdens første kontantløse samfund. Den drøm giver god samfundsøkonomisk mening, siger professor Jan Damsgaard fra handelshøjskolen CBS.

»Hvis man gør elektronisk betaling så nemt, at det slår kontanter i bekvemmelighed, vil folk af sig selv gå bort fra at bruge kontanter. Og så skal man lade butikkerne indføre et gebyr på kontantbetaling«, siger han og nævner en anden og mere lavpraktisk løsning:

»Afskaf sedlerne og gør mønterne dobbelt så tunge. Hvis man så ville insistere på at betale 10.000 kroner sort til en håndværker, ville det være så besværligt, at han måtte køre dem væk i lastbil«.

Spændende vision

I Forbrugerrådet kalder direktør Rasmus Kjeldahl det en spændende vision med et samfund uden kontanter. Men praktisk og sikkerhedsmæssigt er vi langt derfra, siger han. »Det er gammeldags at stå med sedler og mønter, men der er nogle fantastiske elementer ved kontanter. Man kan eksempelvis betale anonymt, og man kan samle ind på sin arbejdsplads til en gave«.

Forbrugerrådet er skarp kritiker af virksomheder, der vælter et betalingsservicegebyr over på forbrugerne. Men rådet glæder sig over gebyrerne på kreditkort, for kreditkortbrugerne får en række ekstra ydelser som rabatter og forsikringer. »Sådan som det har fungeret hidtil, er regningen for kreditkortholdernes private fordele smurt ud på de mange brugere af dankortet. Det har været en falsk markedssituation, men nu betaler man selv for at få fordelene ved kreditkort«, siger Rasmus Kjeldahl.



LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om kreditkort er billigere end kontanter for forretningerne, er de alt i alt dyrere for samfundet, påpeger Karsten Biltoft, underdirektør i Nationalbanken.

»Kontantbetalinger er dyrere per betaling for samfundet end dankort, men billigere end kreditkort«.

Det modsiges af Tina Füssel fra Nets. Hun peger på, at de høje omkostninger per kreditkortbetaling skyldes en lav volumen. Var der flere kreditkorttransaktioner, ville omkostningen falde.

Hertil svarer Karsten Biltoft: »Hvis man lukkede dankortet og lagde det hele over på kreditkortene, så ville det ganske givet blive billigere. Men undersøgelser viser, at debetkort generelt er billigere end kreditkort«, siger Karsten Biltoft med henvisning til, at Nationalbanken har inddraget erfaringer fra blandt andet Sverige, hvor kreditkort er mere udbredt.

Nationalbanken laver nu et betalingsråd, der skal se på fremtidens betalingssystemer. Det hilser alle parter velkommen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden