Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
KÅRE VIEMOSE
Foto: KÅRE VIEMOSE

kameraovervågning. Selv om svindlere har installeret et ganske lille overvågningskamera på undersiden af skærmen, der omslutter tastaturet, kan man dække for indtastningen af pinkoden ved at holde den anden hånd hen over og ind mod automaten, lyder rådet fra Nets.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan forhindrer du svindel med dit dankort

Det gode gamle råd om at dække din indtastning holder også over for spionudstyr.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det allerbedste råd mod svindel med dit dankort er stadig at afskærme indtastningen af din pinkode.

Det kalder Søren Winge, pressechef i betalingskortselskabet Nets, for det gode gamle råd, som stadig holder, selv når dankortsvindelen begåes med spionudstyr, der klæbes uden på en hæveautomat.

Indtastninger bliver afluret

I den forløbne uge har tusindvis af dankortindehavere fået stjålet penge fra deres konti, efter at svindlere har afluret deres indtastninger på en hæveautomat ved hjælp af et udstyr, som både kan scanne betalingskortets magnetstribe og aflure pinkoden.

LÆS ARTIKEL

Scanneren sættes op der, hvor brugeren sætter sit dankort ind, mens pinkoden bliver afluret ved hjælp af et ganske lille kamera, som svindlerne monterer cirka fem cm over tastaturet på undersiden af den skærm, der sidder omkring tastaturet. Kameraet er ligesom scanneren næsten umuligt for almindelige mennesker at opdage.

Men det gode råd gælder altså stadig, for skærmer man sin indtastning ved at holde sin anden hånd hen over tasterne og dermed sin indtastning, vil kameraet kun optage en lille video af din håndryg men ikke af din indtastning.

»Det bedste ville faktisk være, at man kunne huske sin pinkode så godt, at man ikke behøver at se på tastaturet, når man taster pinkoden ind. For så kan den dækkende hånd komme helt ned over tastaturet«, lyder det lidt korrigerede råd fra Søren Winge.

Han fortæller, at når udstyret har opfanget både pinkode og magnetstribe, henter svindlerne det og bruger oplysningerne til at lave falske dankort med magnetstribe, som kan bruges i adskillige lande rundt om i verden.

»Typisk har de så hævet beløb, der svarer nogenlunde til den overgrænse på 2.000 danske kroner, der kan hæves hver dag i udlandet«, siger Søren Winge.

Nets, der administrerer de danske dankort, har nu indført skærpet overvågning på især betalinger foretaget i udlandet.

»Vi har mange filtre og alarmer, vi kan sætte op. Det hænger for eksempel ikke særlig godt sammen, hvis der bliver hævet et beløb på et dankort på Rådhuspladsen, og så hæves der igen et beløb på samme kort ti minutter senere i Bolivia. Den slags mønstre fanger vi selvfølgelig«, siger Søren Winge.

Det andet gode råd mod svindel med dankortet er at holde øje med posteringerne på sin bankkonto med jævne mellemrum.

»Man bør tjekke hver gang, om der er udgiftsposter på kontoen, som man ikke kan identificere og i givet fald tale med sin bank, hvis det er tilfældet«, siger Søren Winge.

Han fortæller, at hvis der er sket svindel med ens dankort,. og det er pinkoden, der er anvendt, vil dankortindehaveren normalt have en selvrisiko på 1.100 kroner, mens banken dækker resten. Den regel er indført som et værn mod, at dankortejere ikke passer ordentligt på deres pinkode.

»Men i disse tilfælde plejer bankerne at dække det hele«, siger Søren Winge.

»Og så vil jeg endelig opfordre folk til at gå ind i bankfilialen, hvis de synes, der er noget underligt ved hæveautomaten udenfor. Udenfor åbningstiden kan man ringe til det telefonnummer, der står på hæveautomaten. Og hvis man ser nogle stå og rode med hæveautomaten på en mistænkelig måde, er det bare om at ringe til politiet«, siger han.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden