Toyta Auris koster omkring 250.000 hos forhandleren. Hvis du låner de 200.000 kroner hos Toyota over syv år koster det godt 40.000 kr. Hos Danske Bank koster lånet mellem 21.000 og 48.000 kroner mere.
Foto: ADRIAN JOACHIM

Toyta Auris koster omkring 250.000 hos forhandleren. Hvis du låner de 200.000 kroner hos Toyota over syv år koster det godt 40.000 kr. Hos Danske Bank koster lånet mellem 21.000 og 48.000 kroner mere.

Privatøkonomi

Bilfirmaernes billån er billigere end bankernes

Det dyreste billån koster 48.000 mere end det billigste på et lån på 200.000 kr.

Privatøkonomi

Det kan være dumt og dyrt, at gå blindt i ind i banken og skrive under på et billån, når dytten i garagen skal skiftes ud.

Hvis du eksempelvis skal købe en bil til 250.000 kroner og skal låne de 200.000 kroner, slipper du ofte billigst hos bilfirmaernes finansieringsselskaber end i bankerne.

Det viser en undersøgelse fra FDM's medlemsblad, Motor, der er udkommet i dag.

16.000 kr. mere i banken
Toyota Financial Services, Citroën Finans og Peugeot Finans er alle billigere end det billigste rene banklån, som Jyske Bank står bag.

Så hvis din nye bil til 250.000 er en Toyota, koster det i alt godt 40.000 kroner at låne til bilen.

Skarp konkurrence
I Jyske Bank skal du betale knap 56.000 over syv år, mens det billigste billån i Danske Bank koster knap 62.000 kroner i renter og gebyrer over syv år.

Det dyreste banklåb kommer også fra Danske Bank. Det koster over syv år hele 88.000 kroner.

LÆS ARTIKEL

»Konkurrencen på området er blevet skarpere, bilfinansierings-selskaberne har et bedre branchekendskab og har samtidig ikke de samme udgifter til filialer, som bankerne har«, forklarer forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen.

Hvis du kan leve med en mindre bil til 100.000 kroner har Jyske Bank faktisk det billigste rene banktilbud med Toyota Financial Services og Citroën Finans lige efter. Men også er Danske Bank dyrest - helt præcist 5.916 kroner dyrere end Jyske Bank.

Få styr på begreberne
Men man skal have styr på hjemmearbejdet, inden man begiver sig ud på lånemarkedet. Det handler især om at få styr på begreber som renter, gebyr, stiftelsesomkostninger og lånets årlige omkostninger i procent også kaldet ÅOP.

ÅOP fortæller, hvor dyrt lånet samlet set er med renter, gebyrer og andre omkostninger og kan altså bruges til at sammenligne lån af samme type, løbetid og beløb.

Undersøgelsen viser nemlig, at en lav pålydende rente ikke er nogen garanti for et billigt lån. Eksempelvis lyder renten fra Peugeot Finans på bare 4 procent. Men når omkostningerne kommer med, ender ÅOP på 8,6 procent på lånet til den lille bil.

Du skal forhandle
Omvendt lyder den pålydende rente på lånet fra Jyske Bank på 6 procent. Men når omkostningerne bliver regnet ind, lander ÅOP på kun 7,1 procent.

»Man skal defor være villig til at forhandle om stiftelsesomkostningerne, som ofte er højere hos bilforhandleren, for at sikre sig en god handel«, forklarer Allan Skytte Christensen.

LÆS ARTIKEL

To banklån klarer sig godt godt - men det er begge lån med visse forudsætninger. Det ene, Bank med hjerte, er blandt de billigste i begge prisklasser. Men banken, der er en del af svenske Swedbank, yder kun lån til biler i energiklasse A, B eller C.

FDM-medlemmer får billigere rente
Den anden bank er Lån & Spar Bank. Men for at få glæde af den billige rente skal man have været medlem af FDM i seks måneder. Låneomkostningerne falder i øvrigt med dette lån anden og trejde gang, der optages et billån.

Undersøgelsen sætter også tal på, hvor meget man kan spare, hvis man som boligejer låner til bilen i sin friværdi. Det billigste friværdi-billån (BRFbank) koster ca. 7.000 kroner mindre i hele lånets løbetid end den billigst mulige finansiering (Bank med hjerte) for bilen til 100.000 kroner.

Billedet er det samme for det store lån. Her er forskellen 15.000 kroner mellem de billigste friværdi-lån (Nykredit) og den billigst mulige finansiering (Toyota).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce