Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 THOMAS BORBERG (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

ØV. Bankkunder kan kun stole på, at visse banker oplyser dem om den korrekte rene, når de får et lånetilbud

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker vildleder kunder med forkerte lånerenter

Kun cirka ti af landets banker angiver konsekvent renten korrekt i deres lånetilbud, vurderer analysefirma.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig, at flertallet af landets supermarkeder skrev forkerte priser i deres tilbudsaviser. Den korrekte pris fik du først oplyst, når du havde købt varen og så, hvad der var blevet trukket på dit dankort.

Sådan er virkeligheden for bankkunder i Danmark, vurderer analysefirmaet Mybanker.

»Ingen ville acceptere det her, hvis de oplevede, at en pakke smør ikke kostede, hvad der stod på prisskiltet i kølemontren. Men hos bankerne får det åbenbart lov at fortsætte, fordi vi her har at gøre med beregninger af omkostningerne ved banklån, som er sværere for kunderne at gennemskue«, siger direktør John Norden fra Mybanker.

Grader af fejl Blot et par håndfulde af landets banker angiver konsekvent renten korrekt i deres lånetilbud, fortæller John Norden. Heriblandt er Nykredit, Danske Bank, Nordea, Fælleskassen og Københavns Andelskasse.

LÆS ARTIKLEN

'Over 80 procent af alle priser, Mybanker tjekker, har forskellige grader af fejl, fortæller John Norden: »Vi hører fra nogle af de andre banker, at de ikke prioriterer nøjagtige priser, fordi de ved, at der ikke bliver ført tilsyn«.

Typisk er det i tallet for lånets årlige omkostninger i procent, at fejlene er. Tallet forkortes ÅOP og er et tal, som forbrugerne kan bruge til direkte at sammenligne forskellige lån med hinanden. Hvis tallet er 7,5 procent i bankens prisliste og i virkeligheden 8 procent, når man får lånet, nytter det imidlertid ingenting, påpeger John Norden.

Plettet ry
Politiken bragte i 2009 dokumentation fra Mybanker for, at en række banker systematisk undlod at opdatere deres lister med renter og gebyrer, da renten steg. Bankerne erkendte fejlene, men afviste dem som tilfældige regnefejl.

Artiklerne fik Finanstilsynet til at love at føre tilsyn med området. En stikprøvekontrol, som tilsynet derefter lavede i 2009, viser, at 7 af 19 banker har fejl i deres 4 mest almindelige lån. Undersøgelsen er aldrig blevet offentliggjort.

Bankdirektør: Tilfældig fejl
Ud af 76 lånetilbud i stikprøven var der 12 fejl, som var store nok til at overgå den bagatelgrænse, tilsynet havde sat. I 11 af de 12 tilfælde var fejlen til bankens fordel – lånet så billigere ud, end det reelt var.

En af bankerne var landets fjerdestørste, Sydbank. Her mener direktør Jess Olsen, at dette er den eneste fejl, banken nogensinde har haft i et lånetilbud:

»Vi har haft en fejl i en ÅOP-beregning i et forbrugslån fra 21. til 29. januar 2009 – det vil sige otte dage. Den var så tilfældigvis netop 27. januar, at Finanstilsynet tjekkede os«.

Mybanker finder fejl i mange af bankernes priser. Hvad er årsagen til fejlene?



»Det er ikke min overbevisning, at man gør det bevidst. Det er et spørgsmål om regnefejl«.

I fik en påtale fra Finanstilsynet. Har det givet anledning til ændringer hos jer?

»Nej. Vi har udbredte kontrolprocedurer, men der står mennesker bag, og der kan opstå fejl«.

Påtalen til Sydbank og de seks andre banker, som havde fejl i deres lånetilbud, har kunderne aldrig fået noget at vide om. Finanstilsynet valgte nemlig, at både undersøgelsen og påtalerne ikke skulle offentliggøres.

Gå hårdere til værks
Forbrugerrådet advarer om, at myndighederne må gå langt hårdere til værks, hvis kunderne ikke skal blive vildledt af fejlbehæftede banktilbud.

»Der er lang vej endnu for myndighederne, som har været vant til, at alt var hemmeligt, når de fandt fejl hos bankerne. Man taler om, at den finansielle sektor bryder sammen, hvis man viser deres fejl frem. Men i lande som Sverige har man større åbenhed, og det er ingen bankerne brudt sammen af«, siger cheføkonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.

Finanstilsynet kan ikke svare på, om det er korrekt, når Mybankers oplyser, at over 80 procent af bankernes priser i dag er behæftet med fejl, for tilsynet har ikke tjekket området siden stikprøven i 2009.

Finanstilsynet: Uinteressante fejl
Kontorchef Annette Bjåland Andersen understreger imidlertid, at tilsynet ikke fandt grund til bekymring over de fejl, det fandt dengang:

»Vores indtryk var, at langt de fleste lån blev oplyst med korrekt ÅOP. Men der var fejl i 12 af 76 beregninger. Det var specielt hos de mindre institutter«.

»Vi vil nu følge op med en undersøgelse efter sommerferien, hvor vi vil tjekke dem, der havde fejl sidste gang, og samtidig fokusere på de små institutter«, siger Annette Bjåland Andersen.

LÆA ARTIKEL

Mybanker fortæller, at bankerne slækker på prisernes præcision, fordi der intet tilsyn er. Hvad siger I til det?

»Jeg kan simpelthen ikke tro, at det er sådan. Vi tror, at det har været svært for bankerne. Vi tror ikke, det har været bevidst«.

Er det af ressourcemæssige årsager, at I ikke har ført tilsyn siden 2009?

»Som sagt har vi foretaget én undersøgelse. Det passer meget godt med, at vi laver en undersøgelse hvert andet år«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Har I indtryk af, om det er blevet bedre eller værre med tiden?

»Jeg kan ikke sige dig andet, end at vi foretog en undersøgelse, og i 2009 var vores indtryk, at det så meget godt ud, så vi var sikre på, at det behøvede vi ikke gøre igen før om et par år«.

Tav om resultater
Hvad siger du, hvis nogen synes, at 12 fejl i 76 beregninger lyder af mange?

»De fik skam også påtaler, de 12, hvor det var sket«.

Hvad var konsekvensen af påtalerne til bankerne – blev de offentliggjort?

»Denne her undersøgelse valgte vi ikke at offentliggøre. Det kunne vi godt gøre – nu valgte vi ikke at gøre det«.

Hvorfor ikke?

»Vi syntes ikke, den var så interessant«.

Minister: Det burde offentliggøres

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bankkunderne skal kunne være sikre på, at bankerne viser de rette renter og gebyrer på deres lånetilbud, fastslår økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Han henviser til, at Finanstilsynet i 2009 konkluderede, at der var tale om småfejl, og at myndighederne ikke siden har indsamlet oplysninger. Han understreger dog, at det får konsekvenser, hvis det viser sig, at Mybanker har ret: »Det er klart; det er afgørende vigtigt, at man som kunde på et oplyst grundlag ved, hvad man går ind til«. Hvad mener du om, at undersøgelse og påtaler ikke blev offentliggjort i 2009?»Der har vi ændret holdning til. Vi offentliggør påtaler og mange andre ting nu. Efter min mening skal det her offentliggøres. Kunderne skal vide, hvilke fejl der er, og hvad bankerne har af politik på det her område«.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden