Utilfredshed. Tjek har spurgt folk i supermarkedet om, hvad de synes om den nye fedtskat - og den er folk langt fra tilfreds med.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Utilfredshed. Tjek har spurgt folk i supermarkedet om, hvad de synes om den nye fedtskat - og den er folk langt fra tilfreds med.

Privatøkonomi

Hvad betyder fedtafgiften for dig?                        

Tjek har været en tur i supermarkedet for at høre, hvad fedtafgiften betyder for forskellige mennesker.

Privatøkonomi

Moussen steg en femmer

Lasse Rasmussen, politibetjent, 28 år, København Ø

»Jeg lagde først mærke til prisstigningerne, da jeg skulle købe en chokolademousse, som var sat op med 5 kroner. Personalet sagde, at det var på grund af fedtafgiften«.

»Generelt bruger jeg ikke så meget af de meget fedtholdige varer som for eksempel smør og fløde. Jeg handler hovedsagelig økologisk, og det gør jeg stadigvæk. Det betyder mere for mig at købe det, jeg ved jeg kan lide, og det jeg vil have, end om det koster et par kroner mere eller mindre«.

LÆS ARTIKEL

»Tanken om, at man vil påvirke forbrugerne til at vælge sundere er okay, men det virker ikke på mig, for jeg synes ikke, at jeg har usunde forbrugsvaner. Men det er godt, hvis det virker på andre«.

Det er en dårlig idé med fedtafgiften



Kristina Mikkelsen, køkkenmedhjælper, 29 år, København N

»Når jeg er ude og handle, tænker jeg: Det er godt nok blevet dyrt. Og så overvejer jeg, hvad der er af alternativer. Jeg vil altid vælge det med lav fedtprocent, det gjorde jeg også før fedtafgiften, men spørgsmålet er, om kødet for eksempel er frisk eller ikke frisk. Nu vælger jeg det ikkefriske, fordi det er billigere. Smør synes jeg er dyrt, men det skal vi have. I forhold til ost holder vi lav profil lige nu. Jeg spiser ikke ost, men det gør min bedre halvdel, og det fravælger han nu, når det er steget så meget«.

LÆS OGSÅ

»Jeg synes, det er en dårlig idé, at der er kommet fedtafgift. Politikerne tænker ikke på den modsatte part, som spiser for sundt. Dem, som er underernærede, de har brug for fedt, og det er blevet dyrere for dem«.

Vil have differentieret afgift

Birgitte Larsen, systemudvikler, 60 år, Sengeløse

»Jeg går i forvejen efter fedtfattigt mad, så fedtafgiften betyder ikke meget for mig. Vi er kun to i husholdningen, så pengemæssigt betyder det ikke noget, om vi skal betale lidt mere for de varer, som vi køber. For eksempel kan min mand og jeg være flere måneder om at spise en pakke smør, så det betyder ikke så meget, hvad sådan en pakke koster«.

»Det er meget fornuftigt, at man lægger afgift på varer med fedt, så man forhåbentlig kan spare på udgifterne til sygehusene. Jeg håber, afgiften påvirker folk, som ikke tænker så meget over, hvad de spiser. Men det er fuldstændig meningsløst, at noget kød har den samme fedtafgift, lige meget hvor meget fedt der er i. Hvis man vil påvirke folk til at købe det magre kød, skal der være en differentieret afgift på magert og fedtholdigt kød«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce