Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Luksusfælden blegner: Førtidspensionist drukner i spillegæld på 300.000 kr

Gæld kan både skyldes naivt overforbrug og social nød, viser erfaringerne fra de gratis gældsrådgivninger.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gældsramte har mange ansigter.

Det viser evalueringen af de fem frivillige og gratis gældsrådgivninger, der siden 2009 har fået støtte fra satspuljen til at hjælpe socialt udsatte.

Der er både folk i arbejde og borgere på overførselsindkomst blandt brugerne - og gælden ligger typisk mellem 200-600.000 kroner. Alle kan dog karakteriseres som socialt udsatte.

Ludoman og førtidspensionist En af dem, der har henvendt sig til Settlementet på Vesterbro for hjælp, er en kvinde omkring 30 år.

Hun har en spillegæld på 300.000 kroner - og 39 kreditorer, som hun har mistet overblikket over. Men hun vil gerne afdrage på gælden, så hun kan starte på en frisk, især fordi hun er på vej fra et botilbud til at bo for sig selv.

Kvinden har en personlighedsforstyrrelse, er på førtidspension og mor til et barn, som er tvangsfjernet.

Som følge af rådgivningen har hun nu søgt om gældssanering. Håbet er, at kvinden med en mindre gæld og et større overblik over pengesagerne både får det bedre økonomisk og psykisk.

Lønindkomst - men alt for højt forbrug
Hos Forbrugerrådets gældsrådgivning er billedet anderledes.

Her kommer mange mennesker med almindelige jobs og mellemindkomst - f.eks. sosu-assistenter, håndværkere eller butiksansatte. De fleste under 30 år.

De er nemme at friste, laver impulskøb og finansierer dem med dyre forbrugslån til f.eks. tøj, rejser og elektronik. Men de forstår ikke lånebetingelserne, og når på et tidspunkt en smertegrænse, når rykkerne vælter ind ad døren.

En del af disse skyldnere slås også med boliggæld efter at have solgt en ejerbolig med tab.

Misbrug, hjemløshed og gammel gæld

Ofte hænger gæld sammen med misbrug og psykiske lidelser.

Det mærker man hos KFUM's gældsrådgivning, som har været i kontakt med en kvinde midt i 50'erne.

Hun har tidligere misbrugt både stoffer og alkohol, har en sindssygdom og har været hjemløs i tre et halvt år.

Kvinden skylder 400.000 kroner væk - meget af det skyldes et tab fra et hussalg, da kvinden blev skilt, men hun har også siden stiftet gæld, bl.a. ved at købe adskillige mobiltelefoner og andre ting.

Efter rådgivningen hos KFUM er der nu lagt en plan for, hvordan kvinden skal betale penge tilbage, som hun skylder sin datter og en ven. Rådgiverne hjælper også med at kontakte en række andre kreditorer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden