Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LURER. Pas på, når du taster pinkoden - næsten 20.000 sager om afluring af dankortkoder blev det til i 2011.
Foto: THOMAS BORBERG

LURER. Pas på, når du taster pinkoden - næsten 20.000 sager om afluring af dankortkoder blev det til i 2011.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

20.000 fik afluret dankort-koden sidste år

Risikoen for afluring og tyveri af kortet er stor på barer og caféer.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den gode nyhed først: Svindlen med dankort på nettet faldt i 2011 med hele 37 procent.

Til gengæld havde flere den ubehagelige oplevelse at få pinkoden på deres dankort afluret, hvorefter kortet blev stjålet og lænset for penge, inden det blev spærret.

Det viser tal fra Nets, udbyderen af dankort, skriver Finansforbundets nyhedsbrev Finans.

Bander på caféer Afluring af pinkoden skete 19.649 gange sidste år, og dermed er der tale om en stigning af denne form for krimininalitet på 5,5 procent i forhold til året før.

LÆS ARTIKEL

I Nets har man konstateret, at bander er begyndt at gå målrettet efter bar- og cafémiljøet, hvor folk står tæt uden afskærmning, når de taster koden ind.

Det får Nets til at gentage sine råd til dankortbrugere:

»Man skal have hånden helt ned til den hånd, der taster koden, og så skal man selvfølgelig orientere sig om, om der er nogle i nærheden, som står og følger med«, siger pressechef i Nets Søren Winge til nyhedsbrevet.

LÆS

Falske mails
Også den svindelmetode, der kaldes phishing, er blomstret op i 2011.

Det går ud på, at netkriminelle sender mails, hvor de på forskellig måde forsøger at narre modtageren til at oplyse deres bankoplysninger.

For få år siden kunne der gå måneder imellem phishing-angreb, men alene i de to første måneder af i år har der floreret 10-12 forskellige mails, fortæller Søren Winge.

»Nu hører vi om det ugentligt. Nogle gange endda fra dag til dag«, siger han til nyhedsbrevet.

Mere sikker nethandel

Men bruger du dankortet til handel på nettet, kan du tage det mere roligt. Nets havde kun omkring 7.000 sager om misbrug af kortet i forbindelse med fjernsalg - og selv om det lyder af meget, er det 37 procent færre end året før.

Forklaringen er bl.a., at danske netbutikker er blevet dygtigere til at sikre sig mod misbrug, siger Nets.

LÆS ARTIKEL

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden