0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt forbrugslån banker renten helt i bund

GE Money Bank låner penge ud til fire procent. Godt tilbud, siger uafhængig ekspert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
HANSEN LARS
Foto: HANSEN LARS
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De etablerede banker i Danmark har hævet udlånsrenterne markant i takt med, at de har tabt penge på virksomheder, ejendomme og dårlige betalere.

Egentlig burde det gå den anden vej, fordi både Nationalbanken og Den europæiske Centralbank har sænket de toneangivende renter, og for eksempel får flekslånere smidt lån i nakken til under en procent i rente.

Uden sikkerhed

Nu forsøger den amerikanske finansieringsbank GE Money Bank at slå en breche i bankernes høje rentesatser på forbrugslån ved tilbud om lån uden sikkerhedsstillelse på mellem 4 og 10 procent i rente.

LÆS ARTIKEL

Når man sammenligner renten med de etablerede bankers, er der stor forskel. Når din egen bank låner dig penge til forbrug, betaler du for eksempel mellem 9,5 og 15,4 procent i effektiv rente i Danske Bank, hvis du er en virkelig god kunde.

Er du bare almindelig kunde i Danske Bank, betaler du mellem 12,2 og 18,1 procent i effektiv rente.

Lignende rentesatser gør sig gældende i andre storbanker som for eksempel Nordea.

»Det er et lånetilbud, der ligger rigtig godt til«, siger Morten Vestergaard, en af indehaverne af den uafhængige bankportal Mybanker.dk

»Grunden til, at GE Money Bank kan gøre det her er, at de selv kan gå ud på det interenationale marked og låne penge til én procent i rente. Det gør de danske banker forøvrigt også«, siger Morten Vestergaard.

Forklaringen på det høje renteniveau i de danske banker er ifølge Morten Vestergaard, at bankerne har haft en masse tab, som skal dækkes ind, og de kan desuden forudse en række tab, som de også må polstre sig imod.

Men de etablerede banker kan låne til 1 procent og låner dem ud igen til 12 procent - ja helt op til over 20 procent?

»Ja, men så længe kunderne vil betale, er det udtryk for godt købmandsskab. Jeg kan i hvert fald ikke blive forarget over det«, siger han.

»Et selskab som GE Money Bank har ikke haft forretninger med virksomheder og ejendomsspekulanter, så de har ikke haft samme type tab, som for eksempel Danske bank og Nordea har haft på krisen«, fortæller Morten Vestergaard som forklaring på, hvorfor finansieringsbanken kan underbyde bankernes renter på forbrugslån.

Mybanker.dk kan man gå ind og se de effektive rentesatser og de årlige omkostninger i procent af de forskellige lånetilbud på forbrugslån.

»Og ser man netop på årlige omkostninger i procent, (ÅOP) kommer GE Money Bank lidt dårligere ud end på rentesatsen alene. Det skyldes, at der er et forholdsvist højt etableringsgebyr på lånet, og da vi har sat sammenligningen op på baggrund af et lån på 30.000 kroner, vil ÅOP'en blive bedre med et større lån, fordi etableringsgebyret forholdsvist vil betyde mindre«, siger Morten Vestergaard fra Mybanker.dk.

Han opfordrer bankkunderne til mindst en gang om året at gå deres lånevilkår igennem og undersøge, om de kan låne pengene billigere et andet sted.

FACEBOOK