Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EFTERLØNSBIDRAG. Nu skal du bestemme, hvad du vil stille op med de penge, du har indbetalt til efterlønsordningen.
Foto: LÆRKE POSSELT

EFTERLØNSBIDRAG. Nu skal du bestemme, hvad du vil stille op med de penge, du har indbetalt til efterlønsordningen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan kan du bruge efterlønspengene

Nu skal du beslutte, om du vil have pengene udbetalt, spare dem op igen - eller blive i efterlønsordningen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med det nye regeringsgrundlag står det fast, at efterlønnen er under afvikling.

Og det betyder, at 1 million danskere, der i dag er tilmeldt efterlønsordningen, skal træffe en række vigtige beslutninger. Kun for dem, der i dag er over 57 år, sker der ingen ændringer.

Blive eller gå For det første: Skal jeg blive i ordningen, eller skal jeg melde mig ud og få mine indbetalte bidrag tilbage skattefrit i løbet af næste år?

Og for det andet: Skal jeg geninvestere pengene i en pensionsopsparing eller bruge dem til noget andet - nedbringelse af gæld, alternativ investering eller forbrug?

Groft sagt kan det ikke betale sig at fortsætte medlemsskabet af efterlønsordningen, hvis du tjener 350.000 kr. eller mere om året og indbetaler 14 pct. eller mere til en pensionsordning.

Modregning æder efterlønnen
Så vil du nemlig efter 30 år på arbejdsmarkedet have så stor en pensionsopsparing, at de nye regler om modregning - for dem, der er født efter 1. januar 1956 - betyder, at du ingenting får udbetalt i efterløn.

For en lang række danskere med mellem- eller højindkomster vil det altså bedst kunne betale sig at få de indbetalte penge ud skattefrit, hvorefter de selv kan fortsætte en privat pensionsopsparing eller bruge pengene til forbrug.

LÆS ARTIKEL

Skattefri bonus til 50+
Der er dog undtagelser. A-kassernes Samvirke peger på, at for folk over 50 år, der planlægger at blive på arbejdsmarkedet til folkepensionsalderen, er det en klar økonomisk fordel at blive i ordningen.

De kan nemlig stadig få den kontante og skattefrie bonus på 143.300 kr. for at springe efterlønnen over og blive til folkepensionen. Og det vil stadig være langt mere, end de selv har indbetalt til ordningen.

LÆS ARTIKEL

Vælger du at få pengene udbetalt, kan du se frem til et beløb på op til 60.514 kr. - og det er skattefrit.

Mere ud end ind

Så meget får kun de, der har været med i ordningen siden april 1999. Har du eksemplevis været med siden januar 2005, er beløbet 32.172 kr., og har du kun indbetalt siden januar 2010, får du 5.362 kr.

De indbetalte bidrag er ikke blevet forrentet i traditionel forstand - men du får alligevel mere retur, end du har indbetalt, fordi beløbene bliver satsreguleret - forhøjet - med samme sats som dagpengene.

Når du står med dine efterlønspenge, har du flere muligheder.

Du kan kort sagt investere beløbet som økonomisk sikring af alderdommen eller forbruge dem her og nu.

Vælger du investeringen, kan du enten flytte pengene direkte over på en privat pensionsopsparing i din bank eller i et pensionsinstitut. Det giver dig samtidig et skattefradrag.

LÆS ARTIKEL

Du kan naturligvis også bruge pengene på en anden form for investering, for eksempel selv købe værdipapirer - eller måske et sommerhus.

Afvikling af gæld er en anden mulighed, der kan gavne dig som pensionist.

Men forbrug af pengene på en rejse, nyt køkken, istandsættelse af boligen eller flere penge i hverdagen er den vej, som ganske mange forventes at vælge. Det har den effekt - som politikerne er særdeles ivrige efter - at det sætter større eller mindre gang i væksten.

SKRIV

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden