Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Pengepugeri. Danskerne er bange for at forbruge deres penge. I stedet sparer de mere og mere op.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne sparer op som aldrig før

En dansk familie sparer i gennemsnit 33.000 kroner op om året.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomisk usikkerhed i form af stigende arbejdsløshed og faldende priser på ejerboliger får danskerne til at spare mere og mere op.

Tal udarbejdet af Arbejdernes Landsbank viser, at en typisk dansk familie i gennemsnit sparer 33.000 kroner op om året. Gennemsnittet over de seneste ti år er 23.000 kroner. Det skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ

I opsparingen er medregnet forbedringer af boliger og bygning af huse, og det kommer i en situation, hvor danskerne er nogle af de mest forgældede.

»Folk føler, at det er en usikker tid. Ledigheden er ikke steget på det seneste, og der er ikke så stor sandsynlighed for, at den enkelte bliver arbejdsløs. Men hvis man mister sit arbejde, har det langt større konsekvens end for få år siden, fordi job ikke hænger på træerne«, siger cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard til Berlingske.

734.000 krober per dansker
Beregninger fra BRFkredit viser, at nettoformuen for alle danskere er 4.092 milliarder kroner - eller omkring 734.000 kroner per dansker, eller omkring 935.000 kroner for hver voksen dansker.

Store dele af danskernes opsparing står på pensionsopsparinger, men danskerne sparer også i stigende grad op på almindelige bankkonti.

I gennemsnit har danskerne omkring 90.000 kroner stående på en almindelig konto.

»Vi kan se, at en stor del af danskernes opsparing sker i kontanter. Det er ikke så mærkeligt, men det er ærgerligt og ikke optimalt. Den rente, man får på opsparingen, bliver spist op af inflationen«, siger seniorstrateg hos Nordea Henrik Drusebjerg til Berlingske.

Værdipapirer en bedre opsaring

Ifølge Henrik Drusebjerg er der bedre måder at spare penge op end almindelige bankkonti.

»Tidligere kunne man blot sætte pengene ind på en bankbog eller købe sikre papirer som statsobligationer, og så var man sikret en forrentning af opsparingen. I dag skal man tage en risiko, hvis man vil have et afkast«, siger Henrik Drusebjerg.

LÆS OGSÅ

Selvom man binder pengene på en konto, for dermed at få en lidt højere rente, er det på længere sigt ikke nogen god forretning.

»Når året er gået, bliver bindingen ofte rullet videre, og kommer derved til at vare i flere år. På den måde kan man lige så godt placere opsparingen i nogle værdipapirer. Det gælder om at lægge en langsigtet strategi, når man sparer op. Følelserne skal ikke påvirke beslutningerne for meget«, fortsætter Henrik Drusebjerg.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden