Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rentepolitik. Direktøren for Realkredit Danmark mener, at etårige flekslån er en risiko for det danske realkreditmarked.
Foto: Miriam Dalsgaard

Rentepolitik. Direktøren for Realkredit Danmark mener, at etårige flekslån er en risiko for det danske realkreditmarked.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Realkredit Danmark vil afskaffe etårige flekslån

At udfase de risikable lån skal styrke det danske realkreditmarked.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afdragsfrihed og rentetilpasning er siden indførelsen blevet en succes hos de danske boligejere.

Så meget at realkreditbranchen nu vil begrænse omfanget.

LÆS OGSÅ

Derfor anbefaler Danmarks næststørste realkreditinstitut Realkredit Danmark, at de populære etårige flekslån helt afskaffes.

»I de senere år er omfanget af helt korte flekslån i Danmark steget fra 350 milliarder til 700 milliarder, som skal refinansieres hvert år. I alle andre lande går udviklingen den anden vej. Det holder ikke. Det indebærer en for stor risiko«, siger administrerende direktør i Realkredit Danmark Carsten Nøddebo Rasmussen.

Realkredit Danmark ønsker ikke, at flekslån afskaffes fuldstændigt, så man kun kan optage realkreditlån, som er fastforrentede.

I stedet vil man øge den tid, som de bagvedliggende obligationer løber, så de ikke skal refinansieres så ofte. Det kan for eksempel være realkreditobligationer med løbetider på tre eller fem år.

Flekslån er en trussel
Nationalbanken har tidligere været ude og advare mod de etårige flekslån. Netop fordi der hvert år skal refinansieres lån for rigtig mange milliarder kroner.

I slutningen af 2008 under finanskrisens rasen, kunne man se, at realkreditmarkedet var skrøbeligt, og regeringen måtte ændre nogle regler, så boligejerne ikke blev ramt af langt højere renter efter en refinansiering.

»Hvis vi er så uheldige, at vi i en periode med refinansiering rammer et voldsomt stormvejr, kan det blive dyrt for kunderne, realkreditinstittuterne og i sidste ende samfundet. Hvis ikke der er købere nok til obligationerne, vil kurserne falde og renterne stige markant«, siger Carsten Nøddebo Rasmussen.

EU vil begrænse korte flekslån

En anden grund til, at Realkredit Danmark ønsker at udfase de etårige flekslån, er, at EU fra 2018 planlægger at gøre det mindre attraktivt at tilbyde disse lån.

»Det er fornuftigt at kigge på fundingreglerne, men vi ønsker ændringer af det, der foreløbigt har været fremme. Et stykke hen ad vejen er jeg enig i, at vi i Danmark skal skaffe mere stabil fundning«, siger Carsten Nøddebo Rasmussen.

Hos de fire største realkreditinstittuer er der dog ikke enighed om, hvilken vej man skal gå.

Hos Danmarks største realkreditinstitut Nykredit, som omfatter Totalkredit, indfører man i den nærmeste fremtid en model, som gør det sværere at finansiere boligen med etårige flekslån. Hvis man belåner sin bolig ud over 60 procent af ejendommens værdi, kan man hos Nykredit ikke længere få etårige flekslån og afdragsfrihed til den yderste del af belåningen.

LÆS OGSÅ

Hos Realkredit Danmark har man indtil videre indført særligt høje bidrag per 1. juli, hvis man ønsker afdragsfrihed og rentetilpasning.

Det er dog endnu ikke fastlagt præcist, hvordan Realkredit Danmark vil udfase de etårige flekslån.

»Det bliver en smule dyrere at være boligejer i det her land. Men vi kommer også fra et ekstremt lavt niveau. De her ændringer handler om, at vi også om ti år har et realkreditsystem, som der er tillid til. I længden bliver det billigere, at renterne stiger her og nu«, siger Carsten Nøddebo Rasmussen.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden