Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

dyrere. I nogle realkreditinstitutter bliver det dyrere at finansiere den del af lånet, der ligger over 60 procent af boligens værdi.
Foto: Thomas Borberg

dyrere. I nogle realkreditinstitutter bliver det dyrere at finansiere den del af lånet, der ligger over 60 procent af boligens værdi.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Realkreditten overlever - men lånene bliver dyrere

Opsplitningen af realkreditmarked kan gøre det dyrere at låne til boligkøb.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om det danske realkreditsystem i øjeblikket undergår voldsomme forandringer, er der ikke grund til at tro, at ændringerne vil svække investorernes interesse for danske realkreditobligationer.

Det er den klare konklusion ifølge en række af de pensionskasser, der hvert år investerer milliarder i danskernes boliggæld.

Ændringer i småtingsafdelingen
»Vi har ikke nogen planer om at sætte os ned i en studiegruppe og revurdere hele det danske realkreditmarked. Vi har længe haft en forventning om, at der vil komme nogle ændringer i realkreditmodellen, men ændringerne er altså i småtingsafdelingen og ikke noget, der påvirker vores interesse i at købe obligationerne«, siger obligationschef Peter Mosbæk fra Maj Invest, der har investeret i omegnen af 12 milliarder kroner i danske realkreditobligationer.

I ATP, der har omkring 60 milliarder kroner i danske realkreditobligationer, siger underdirektør Anders Svennesen: »Tidligere har det i det store og hele ikke betydet så meget, om man købte realkreditobligationer fra den ene eller den anden udbyder. Men med de seneste tiltag bliver markedet lidt mindre uniformt. Jeg forventer dog fortsat, at der vil være god interesse for danskernes boliggæld«.

Store ændringer
De danske banker og realkreditinstitutter har ellers haft travlt med at ændre i deres realkreditmodeller på det seneste. Ændringer, som i hvert fald for boligejerne virker ganske betydelige.

Tidligere på ugen præsenterede Nordea sin fremtidige realkreditmodel, der årligt vil gøre det cirka 3.000-4.000 kroner dyrere at låne en million kroner på et- og toårige rentetilpasningslån.

LÆS ARTIKEL

Samtidig introduceres et nyt kort renteprodukt, hvor renten vil blive justeret halvårligt, men kun bliver refinansieret hvert tredje år.

Nordeas tiltag følger i hælene på ændringer fra både Realkredit Danmark, Nykredit og Totalkredit, som hver især har varslet forandringer af deres realkreditmodeller. Det vil gøre det dyrere at tage de afdragsfrie rentetilpasningslån og samtidig sikre, at realkreditinstitutterne ikke låner mere ud end husene er værd.

Udviklingen skyldes blandt andet, at rentetilpasningslånene er blevet så populære, at de udgør en risiko for den finansielle stabilitet, når hundredtusindvis af danske boligejere med etårige flekslån årligt skal have fornyet deres boliglån.

LÆS OGSÅ

Frygten er, at man kan komme i en situation, hvor der ikke er købere nok til de danske obligationer. Det kan sende renten på himmelflugt og i værste fald true den finansielle sektor i Danmark. Derfor prøver banker og realkreditter blidt, men bestemt, at skubbe deres kunder over i andre produkter ved at hæve bidragssatsen, som er den pris, kunderne betaler for at låne.

Højere renter på vej
De mange ændringer i realkreditmodellerne har fået eksperter til at frygte, at investorerne mister interessen for danske obligationer.

Eksempelvis har professor i finansiering Finn Østrup, Handelshøjskolen CBS i København, sagt til Politiken, at »det er ærgerligt, at hver bank kommer med sit eget bud på, hvordan man skal løse de samme problemer. Det skaber en fragmentering og opsplitning af realkreditmarkedet, som skaber en større usikkerhed hos investorerne«.

Obligationschef Poul Kobberup fra PFA kapitalforvaltning, der har i omegnen af 80 milliarder kroner investeret i danske realkreditobligationer, forudser også, at den seneste tids ændringer af realkreditmarkedet kan være til skade for de danske boligejere.

»Når der bliver større forskel på obligationsserierne, og gennemskueligheden på det danske realkreditmarked sænkes, vil investorerne – os selv inklusive – kræve en højere rente. For boligejerne er det noget skidt«, siger han.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Poul Kobberup tilføjer, at udviklingen potentielt også kan betyde, at de udenlandske investorer, hvis andel af de danske realkreditobligationer udgør lige knap 20 procent, i fremtiden vil være mere lorne med at investere i danskernes boliggæld. Det vil igen betyde en højere rente.

Underdirektør i ATP Anders Svennesen forventer ligeledes, at den voksende forskel på obligationsserierne kan være skidt nyt for de danske boligejere.

»Alt andet lige vil likviditeten i obligationerne blive mindre, og det vil føre til en højere rente«, siger han.

Tiltag styrker tilliden
Hos Realkreditrådet mener man imidlertid, at frygten er overdrevet.

»Jeg er ikke den, der løber med på vognen om, at det danske realkreditsystem er i opbrud. Alle tiltag er velkendte«, siger Peter Jayaswal, der er underdirektør i Realkreditrådet, som er brancheorganisation for realkreditinstitutter i Danmark.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I hans øjne er det kun naturligt, at hver bank og realkreditinstitut finder sine egne løsninger. For godt nok er der tale om fælles udfordringer, men der er forskel på, hvad der vil være den optimale løsning for hver enkelt institution.

Peter Jayaswal mener i stedet, at de ændringer, der er på vej, er med til at styrke tilliden til det danske realkreditsystem, da refinansieringsrisikoen, som de internationale ratingbureauer har advaret mod, bliver adresseret, når bankerne gør det mindre attraktivt for danskere at tage de korte rentetilpasningslån.

»Det, som fungerer godt, kommer bare til at fungere endnu bedre«, siger Peter Jayaswal, der ser de nuværende lave renter på realkreditlån som et tydeligt bevis på, at interessen for danskernes boliggæld ikke svækkes af de ændringer, som er på vej.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden