Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gratis gældsrådgivning lærer de allersvageste at holde budgettet

Godt 4.000 danskere har indtil videre fået gratis hjælp til at styre økonomien.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rudekuverterne hober sig op i mange hjem.

Mere end hver fjerde dansker har det seneste år oplevet, at indtægterne ikke kunne dække udgifterne, og hver 20. er i dag registreret i RKI som dårlige betalere.

Tendensen kan mærkes hos landets gratis gældsrådgivninger, der tilbyder hjælp til at få overblik over økonomien for de allersvageste.

»Vi er et tilbud til folk, der ikke har andre steder at gå hen. I banken bliver de på en pæn måde bedt om at gå igen. Og i kommunen vil sagsbehandleren gerne hjælpe, men de har sjældent tid til at hjælpe med at lægge budget«, forklarer Eva Tetzlaff, socialrådgiver og en af de ansvarlige for den gratis gældsrådgivning hos Settlementet, en selvejende institution på Vesterbro baseret på frivilligt, socialt arbejde.

Banken siger nej For de dårligst stillede danskere - for eksempel mennesker, der har været på kontanthjælp i årevis - er gratis økonomisk rådgivning ikke nødvendigvis vejen ud af gælden.

Men for de fleste er det alligevel en kæmpe lettelse, at nogen vil hjælpe dem med at skabe overblik over deres økonomi. Og det er en succes, hvis man kan få styr på sit daglige budget, så børnepengene ikke er brugt, før de er blevet udbetalt.



Settlementet er et ud af fem projekter, der støttet af satspuljemidler siden 2009 har rådgivet socialt udsatte danskere med gæld. Omkring 4.000 personer har indtil nu fået hjælp gennem de fem gældsrådgivninger, der primært findes i de store byer.

En evalueringsrapport fra november 2011 viser, at brugerne hovedsageligt er mellem 30 og 50 år, langt de fleste er enlige og bor til leje, og omkring halvdelen har børn.

Nogle har dog markant bedre muligheder for at komme ud af deres gæld end andre - primært dem, der har et arbejde.

Hos Settlementet er 80 procent af brugerne såkaldt tunge kontanthjælpsmodtagere, der lever på en sten og ingen opsparing har til uforudsete udgifter.

Ikke overforbrug af sushi
Ofte er deres gæld oparbejdet over mange år. Kreditorerne er typisk kontokortselskaber, der ikke kræver sikkerhed - men til gengæld høje renter. Eller de har lånt penge af venner eller taget nye lån for at betale af på de gamle.

»Men det er altså ikke mennesker, der har levet over evne og købt for meget sushi. De har ofte haft svære livsvilkår fra starten«, siger Eva Tetzlaff.

I rådgivningen, der tæller halvanden fastansat og 20 frivillige, herunder bankfolk, jurister og socialrådgivere, kan hjælpen bestå i at kontakte kreditorer og forklare situationen.

Men det kan også være hjælp til budgetlægning, så der er penge til dagligdagen hver måned - og ikke kun hver tredje måned, når børnechecken kommer.

For nogle mennesker handler det om helt konkret at indføre kasser derhjemme, så de kan styre det.

En kæmpe forandring

Men at få mange års ophobet gæld ud af verden lykkes sjældent, erkender Eva Tetzlaff. Også selv om folk gerne vil afdrage.

»Man kan ikke betale syv kreditorer, når man er på kontanthjælp. Vi har solstrålehistorier, men meget få kommer helt af med gælden. Måske får de heller ikke et større rådighedsbeløb ud af rådgivningen, men de kan få styr på dagligdagen. Og mentalt sker der en kæmpe forandring med folk, når de har fået skabt overblik«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden