Godt 60.000 efterlønskroner skal komme 47-årige Yvonne Bøttern til gode, når hun bliver ældre. Men lige nu står pengene på en bankkonto og venter på, at den rigtige pensionsløsning er fundet.
På den måde er hun på linje med de fleste af de borgere, der har hævet efterlønnen og enten sat pengene i banken eller afbetalt lån. De skal ikke fyres af på forbrug her og nu.
Fordi hun er ansat i Nordea, får hun som personalegode en rente på knap 2,5 procent, som er lidt mere, end en gennemsnitlig bankkunde vil få. Hun kunne godt få en højere rente ved at binde pengene på en såkaldt højrentekonto, men det vil ikke være klogt, mener hun.
»Indlånsrenten er så lav nu, at jeg ikke vil binde pengene. Det er for usikkert lige nu. Hvis du binder dem på en konto i fem år, risikerer du, at indlånsrenten på andre konti er steget mere i de fem år«, siger Yvonne Bøttern, som også mener, at investeringer i værdipapirer er for usikkert.
LÆS ARTIKEL
Derimod skal en del af pengene sættes ind på en kapitalpension, så Yvonne Bøttern kan få et skattefradrag for det. Den skattelettelse, der kommer ud af det, skal også ind i pensionsordningen. Hun kan i øjeblikket sætte 46.000 kroner ind om året.
Har ikke nedslidende arbejde
»Som det er nu, kan jeg gå på pension, når jeg bliver 68 år, medmindre de lægger flere år til. Hvis jeg havde beholdt efterlønnen, kunne jeg have forladt arbejdet, når jeg blev 65 år. Men mit job er ikke specielt nedslidende, så jeg har ikke overvejet at gå tidligere fra«, siger Yvonne Bøttern.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind