Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

gæld. Skylder man penge væk, er det en ide at lave et ekstraordinært afdrag på den med de penge, man kan få ud af efterlønsordningen, siger økonom.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonom: Sådan kan du spare en formue, hvis du hæver efterlønspengene

Har du højtforrentede lån, kan det være en fordel at droppe ud af ordningen nu.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbliver man i efterlønsordningen uden at gå på efterløn, kan man sikre sig en skattefri gevinst på godt 147.000 kroner, når man når pensionsalderen.

Men ved at tage imod tilbuddet om at droppe ordningen nu og bruge den udbetalte skattefrie præmie på omkring 67.000 kroner til eksempelvis at nedbringe en højtforrentet gæld, kan man i visse tilfælde tjene over det dobbelte.

45 og 55 år

Det viser to regneeksempler, som økonom og indehaver af firmaet Finansbureauet, Claus Forrai har lavet for politikens forbrugersite Tjek.

  • Person på 45 år med højtforrentet gæld:

En person midt i 40´erne træder ud af efterlønsordningen og modtager en skattefri udbetaling på 66.911 kroner.

De penge benytter han for eksempel til at nedbringe gælden på det 30 årige boliglån i huset med en rente på 9 procent fra 200.000 til 133.089 kroner. Boliglånet er optaget i banken udover realkreditlånet.

Når gælden skæres ned med det beløb, kan personen skære 19 år af løbetiden af det 30 årige lån. Det medfører en samlet rentebesparelse på 204.391 kroner efter skat ved et fradrag på 32 procent.

Da han samtidig sparer 69.293 kroner på nettobidraget til efterlønsordningen, bliver hans samlede gevinst ved at træde ud af efterlønsordningen her og nu på 340.595 kroner.

Det er godt 193.000 kroner mere end den skattefrie gevinst på 147.516 kroner, som tilmed er betinget af, at man har fuldtidsarbejde de sidste tre år frem til folkepensionsalderen.

Hvis han derimod går på efterløn i de maksimalt tre år, han vil kunne det, vil han tjene omkring 90.000 kroner mere efter skat. Men den gevinst vil ifølge Claus Forrai være spist op af modregningen ved en pensionsformue på blot 750.000 kroner.

Claus Forrai understreger, at regneeksemplet gælder, hvis man benytter udbetalingen til at nedbringe restgælden på det eksisterende boliglån men beholder samme ydelse på lånet.

Hvis man derimod bruger udbetalingen til at nedsætte den løbende betaling på boliglånet og altså stadig har boliglånet i 30 år, bliver besparelsen mindre.

  • Person på 55 år med højtforrentet gæld:

Hvis en 55 årig med samme lån på 200.000 kroner til 9 procent i rente melder sig ud af efterlønsordningen, vil hans samlede gevinst her og nu være 184.393 kroner.

Det er knap 37.000 kroner mere end den skattefrie præmie på 147.515 kroner, der udbetales ved pensionsalderen.

I forhold til at gå på efterløn er det omkring 248.000 kroner mindre, end han vil kunne få udbetalt efter skat i de tre år han er på efterløn. Men denne fordel er spist op af modregning i pensionsformuen, hvis formuen er større end 2.066.000 kroner.

Så selv som 55 årig vil det i visse tilfælde faktisk godt kunne betale sig at melde sig ud af ordningen her og nu, hvis man har højtforrentet gæld, man kan lave et ekstraordinært afdrag på.

Claus Forrai siger, at efterlønsvalget helt basalt drejer sig om tre muligheder:

Man kan enten vælge at droppe ordningen her og nu og indkassere den skattefrie gevinst som en engangsudbetaling.

Eller man kan vælge at blive i ordningen for at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn, når tid er.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig kan man vælge at blive i efterlønsordningen udelukkende af den årsag, at man ønsker at score den skattefrie gevinst på 147.516 kroner, man får udbetalt, den dag man går på folkepension, hvis man ikke har benyttet sig af efterlønnen.

Forsikring mod ledighed
Overvejer man sidstnævnte mulighed, skal man dog ifølge Claus Forrai tænke sig om en ekstra gang. Ganske vist viser beregninger, at man altid vil få mellem 11.000 og 71.000 kroner mere ud af at blive i ordningen afhængigt af ens nuværende alder og hæve den skattefrie præmie på 147.516 kroner.

»Men de beregninger tager ikke højde for, at man i en lang række tilfælde vil kunne opnå en højere forrentning af pengene ved at benytte den skattefrie udbetaling til at nedbringe gælden på et højt forrentet lån«, siger Claus Forrai.

»For yngre folk med højtforrentet gæld vil det, næsten uden undtagelse, bedre kunne betale sig, at få pengene fra efterlønsordningen udbetalt og bruge pengene på, at få nedbragt gælden, end at lade pengene blive i ordningen, og satse på senere at kunne indløse den skattefrie præmie«, siger Claus Forrai.

Økonomen peger dog på, at andre forhold end de rent økonomiske kan afgøre, om man skal træde ud af ordningen allerede nu.

»Seniorjobordningen og flexjobordningen fungerer som en forsikring mod ledighed. For eksempel giver seniorjobordningen en kommune pligt til at skaffe et job til en ledig, der inden for fem år før efterlønsalderen har mistet retten til dagpenge. Men det kræver, at man bliver i efterlønsordningen«, understreger Claus Forrai.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden