0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunder sviner deres banker til på Facebook

Danskere vil snart skifte bank i protest over prisstigninger, siger eksperter.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den seneste tids massive prisstigninger på lån og kassekreditter får vrede danskere til at skyde med skarpt på bankerne.

Det afslører et kig på Facebook, hvor bankerne i stigende grad opretter profiler i et forsøg på at tiltrække kunderne.

»Undskyld mig, er I blevet en bank som bare for hver en pris vil suge skillinger ud af folk, som i forvejen ikke har penge?«, skriver eksempelvis en kvindelig kunde på Nordeas Facebook-side.

Vil tjene flere penge
Landets anden storbank, Danske Bank, er også under beskydning på Facebook. Banken præsenterede for nylig et halvårsoverskud på 4 milliarder kroner og varslede i samme ombæring filiallukninger og yderlige renteforhøjelser. Det er ikke populært, fremgår det.

»Ja, men hvad med det ’flotte regnskab’, som åbenbart betyder højere renter og færre afdelinger, det gør da, at man meget kraftigt overvejer at få sig en ny bank, man hører hele tiden, at renten falder, samtidig med at Danske Bank sætter den op, det hænger da ikke sammen«, anfører en kunde.

LÆS OGSÅ

Siden 1. januar 2011 er renten på en typisk kassekredit på 50.000 i mange banker steget med mellem 1 og 3 procentpoint, viser tal fra analysefirmaet Mybanker.

Voldsomst er stigningerne på den laveste rente på kassekreditterne, hvor Dronningelund Sparekasse topper listen med en rentestigning på over 9 procent. Nykredit Bank følger efter med en stigning på 4,355 procentpoint, mens stigningerne for Danske Bank, Jyske Bank og Nordea ligger på henholdsvis 3,7, 2,4 og 2 procentpoint.

»Vi ser den udvikling, at der er nogle banker, som simpelthen lader renten stige for at tjene flere penge«, siger John Norden fra Mybanker.

LÆS OGSÅ

Ifølge Mikkel Korntved fra firmaet Loyalty Group, der er ekspert i kunderelationer, har bankerne historisk kunnet tillade sig at være ret ligeglade med kunderne. »Den finansielle sektor har gennem årene været kendetegnet ved, at man har kunnet gøre sine kunder gennemsnitlig mere utilfredse end andre brancher, uden at de har valgt at skifte til en ny leverandør. Der har været en klar træghed i kundernes vilje til at skifte bank«, siger han og fortsætter.

»Der er altid et tipping point, hvor kunderne ikke vil være med mere. Det punkt kan meget vel være tæt på«.

»På et eller andet tidspunkt vågner folk op og siger, at nu gider vi altså ikke mere. Bankerne kan ikke blive ved med at tro, at verden er, som den altid har været. Her spiller sociale medier som f.eks. Facebook også ind. Folk kan se, at de ikke er de eneste, der er utilfredse«, siger han.
Rygende utilfredshed

Den vurdering støttes af John Norden.

»Bankerne kan godt bevidstløst fortsætte med at sætte renten i vejret, men på et eller andet tidspunkt kommer der en reaktion. Vi er derhenne, hvor mange er blevet ramt af stigningerne, samtidig med at reallønnen er gået ned. Vi ser en rygende utilfredshed«, siger han.

På Facebook forsøger bankerne at svare:

»Siden krisen ramte i 2008 har bankens regnskaber ikke været så gode. Og dette regnskab er – selv om det går den rette vej – slet ikke på det niveau, investorerne forventer af Danske Bank«, skriver Barbara fra Danske Bank.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden