Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I klemme. De sidste tre måneder har familien  Lauenborg  afdraget 9 kroner på deres boliglån - de resterende 13.491 kroner, som de har betalt for  lånet, er gået til Danske Bank.  Foto: Finn  Frandsen

I klemme. De sidste tre måneder har familien Lauenborg afdraget 9 kroner på deres boliglån - de resterende 13.491 kroner, som de har betalt for lånet, er gået til Danske Bank. Foto: Finn Frandsen

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bank til kunder: I kan først få lavere rente, når I tjener nogle flere penge

Velbjergede kan få lavere rente end de, der tjener få penge.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Bo Lauenborgs kone var færdiguddannet og havde et job, ville ægteparret nok kunne få en lavere rente på deres boliglån. Ind til da må familien betale over 10 procent i rente på deres boliglån, og derfor kan de ikke betale af på deres gæld.

»Vi betaler bare renter og gebyrer, og det betyder jo, at banken fastholder os i en gældsspiral. Hvorfor skal man have en høj rente, fordi man er hårdt presset?«, spørger Bo Lauenborg, der driver et selvstændigt konsulentfirma.

Stigning på over 3 procent
Beskeden om, at den høje rente muligvis kan sænkes, hvis familien øger sin indkomst, kommer fra Danske Bank. Men den er ikke enestående på det danske bankmarked.

De svagest stillede er blevet ramt langt hårdere end de velstillede, da banken sendte regningen for finanskrisen videre til kunderne. Det viser opgørelser, som analysefirmaet Mybanker og rådgivningsfirmaet Finanshuset lavede for Politiken i februar.

LÆS OGSÅ

Mens kunder med god økonomi slipper med en rente på 2,5 til 3 procent på kassekreditten og boliglånet, er tallene for kunder med såkaldt jævn økonomi helt oppe mellem 8 og 10 procent.

For Danske Bank gælder det, at velstillede kunder har oplevet en rentestigning på 0,7 procent på boliglån, mens stigningen for de dårligst stillede kunder er helt oppe på lidt over 3 procent.

Afdrager 3 kroner om måneden
Familien Lauenborg er efter flere rentestigninger nu oppe på at betale over 10 procent på deres boliglån, og dermed er renten sat så højt, at familien lige nøjagtig ikke kan betale af på gælden.

LÆS OGSÅ

Ifølge Bo Lauenborgs egne beregninger har familien de sidste tre måneder afdraget 9 kroner på deres boliglån – de resterende 13.491 kroner, som de har betalt for lånet, er gået til Danske Bank.

Familien har dog fået stillet et fald i renten i udsigt, hvis Bo Lauenborgs kone får sig et job. Det viser en mailkorrespondance mellem banken og familien, som Politiken har fået indsigt i:

»Vedrørende renten kan jeg jo ikke sige så meget andet, end at vi ikke kan matche en rente på 5-6% p.t.. Men vi vil selvfølgelig gerne prøve at se på mulighederne, når Tanja (Bo Lauenborgs kone, red.) er i job. Jeg kan sagtens forstå frustrationen over, at renten er steget, og afdraget er skrumpet ind«, skriver en Danske Bank-rådgiver fra afdelingen i Hillerød til familien.

Familiens gæld blev stiftet, da BG Bank – Senere opkøbt af Danske Bank – opfordrede familien til at lave en såkaldt boligsalgskredit i Bo Lauenborgs lejlighed, da familien købte hus i 2006. Det betød, at de havde en kredit med pant i det forventede provenu ved salg.

Men da lejligheden ikke kunne sælges, og værdien på den efterfølgende faldt med godt 40 procent, stiftede de en uforudset gæld. Bo Lauenborg understreger dog, at familiens utilfredshed med banken ikke handler om tabet på det krakkede boligmarked. Han forstår ikke bankens moral.



»Hvad så, hvis man mister sit job – skal man så have en højere rente?«.

Det har dog ikke været muligt at få besvaret dette og andre konkrete spørgsmål til Danske Bank, der ikke ønsker at kommentere sagen. I stedet har banken sendt en mail med generelle svar på, hvorfor renten generelt er højere for kunder med lavere indtægt.

»Jeg kan afvise, at vi udelukkende sætter vores renter efter, om du er en økonomisk velstillet kunde eller ej. Vi sætter renten ud fra den konkrete risiko, der er ved engagementet«, siger Mark Namensen, afdelingsdirektør i Danske Bank.

Gode kunder skal have fordel

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mark Namensen nævner, at kundens indtægter spiller sammen med vedkommendes samlede engagement med banken, betalingshistorik, størrelsen på gælden og værdien på aktiver, når banken skal fastsætte renten på deres kunders lån. Bo Lauenborg fortæller, at familien allerede har samlet alle aktiver i banken på nær forsikringer. Men det har ikke haft betydning i dette tilfælde. Mens det generelt er blevet billigere for bankerne at låne penge i Nationalbanken, er det blevet dyrere for kunderne at låne penge hos bankerne. Det er dog samtidig blevet dyrere for banken at manøvrere på et usikkert marked. Derfor er de forskellige renter med til at sikre banken indtjening, forklarer Danske Bank.

LÆS OGSÅ »Vi har begrundet vores renteforhøjelser med en kombination af, at prissætningen skal modsvare risikoen på vores udlån, stigende fundingomkostninger og behovet for at øge bankens indtjening. Men vores renteforhøjelser er differentierede, så de er konkurrencedygtige over for de kunder, der har en sund økonomi, og som samler deres forretninger hos os«, skriver Mark Namensen. Familien Lauenborg har allerede fundet tilbud på boliglån hos andre banker på helt ned til 5 procent. Men så længe, de har gæld og er teknisk insolvente, kan de ikke gøre noget, fortæller Bo Lauenborg. »Problemet er, at man ikke kan komme ud af kløerne på banken, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet«.





Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden