Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rentefald. Blandt andet på grund af finanspolitisk uro i USA falder renten i Danmark. Det er gunstigt for dem, der vil låne i boligen.
Foto: THOMAS BORBERG

Rentefald. Blandt andet på grund af finanspolitisk uro i USA falder renten i Danmark. Det er gunstigt for dem, der vil låne i boligen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu kan lån med fast rente på 3 procent betale sig

Kursen er på kort tid steget så meget, at 3 procentslån er blevet attraktive.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var en stor nyhed, da det fastforrentede lån på 3,5 procent så dagens lys i begyndelsen af 2012.

Men renten er fortsat med at falde, og dermed hedder den pålydende rente nu bare 3 procent, hvis man ønsker et lån i boligen med fast rente i 30 år og afdrag på gælden.

Konvertering fra 4 procent I løbet af de seneste uger er kursen på dette lån krøbet opad fra det lave niveau, det har ligget på, og vipper nu omkring 99. Det gør lånet mere attraktivt, fordi kurstabet bliver mindre.

LÆS ARTIKEL

»Låntagere, der har haft et godt øje til det 30-årige 3 procents-lån - men som har holdt sig tilbage på grund af et forholdsvist stort kurstab - kan glæde sig«, siger seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen fra Realkredit Danmark.

Den stigende kurs på 3 procents-lånet med afdrag betyder også, at det for nogle boligejere, der i dag har 4 procents-lån, kan være en overvejelse værd at lægge lånet om.

Det gælder dog de færreste - for hvis det skal batte noget økonomisk, skal man både have en høj gæld, lang løbetid tilbage på lånet samt være overbevist om, at man ikke skal flytte eller sælge boligen i nærmeste fremtid.

Spar 120 kroner
Når omkostningerne til omlægning er betalt, vil boligejeren med 27 års restløbetid således spare 120 kroner på den månedlige ydelse efter skat per lånt million, mens afdragene vokser med 350 kroner om måneden.

Samtidig stiger restgælden med 34.000 kroner.

LÆS ARTIKEL

»Med en restgæld på 1 million kroner vil der ved en omlægning gå omkring 5 et halvt år, før den lavere ydelse og det højere månedlig afdrag svarer til restgældsstigningen«, siger seniorøkonomen.

Kursfølsom obligation

Hun uddyber, at hvis man regner med at have sit lån i længere tid end de 5 et halvt år, så vil det privatøkonomisk set kunne betale sig at omlægge fra 4 til 3 procent. Men nogen konverteringsbølge forventer realkreditinstituttet ikke.

Tænker man i såkaldt gældspleje, og tror man på, at renten snart begynder at stige, kan det også tale for at lægge sit lån i 3 procents-obligationen.

LÆS OGSÅ

Den er nemlig mere kursfølsom end 4 procents-obligationen, så man vil - i tilfælde af stigende renter - kunne skære en større luns af sin restgæld ved igen at lægge lånet om på det tidspunkt.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden