Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Gakkelak. Nykredit har siden 2011 prøvet at være sjove med sloganet »Nykredit er en bank«. Eller som den turbanklædte mand siger i denne reklame »Nukredit er en banke«. (skræmdump fra reklamen)

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra »småkikset« til »vanvittigt dårligt«: Retorikere revser bankers slogans

Nogle lokkeord fungerer godt, mens andre kan virke direkte afskrækkende.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du lyst til at være kunde i en bank, der selv mener, at den er 'rimelig stor og rimelig rar'?

Eller i et pengeinstitut, der spørger 'hvad kan vi gøre for dig?'

De finansielle virksomheder har i stor stil fået nye slogans efter finanskrisen. Og tendensen er nu at fokusere på kundens behov frem for egen ekspertise.

Må ikke love for meget Det konkluderer tre kommunikationseksperter, som Nyhedsbrevet Finans, der udgives af de bankansattes forening Finansforbundet, har talt med om 10 slogans.

LÆS ARTIKEL

»Efter finanskrisen er det en større udfordring at tilbyde kunden en grund, som de samtidig kan leve op til. De må ikke love for meget. Så undergraver det deres troværdighed«, siger Christian Koch., der er professor i retorik ved Københavns Universitet, til Finans.

Nykredits slogan er håbløst
Til gengæld er flere slogans også blevet mere kedelige og nogle direkte dårlige, mener de tre eksperter, der også tæller Poul Erik Flyvholm Jørgensen, lektor i kommunikation ved Aarhus Universitet og Timme Bisgaard Munk, ph.d og redaktør af kommunikationsforum.dk

For eksempel er der hug til Nykredit Banks slogan: »Nykredit er en bank«.

»Det er et vanvittigt dårligt slogan. De gentager navnet ved at konstatere, at de er en bank. Det er helt håbløst. Man skal ikke forklare, men fortælle om løftet til kunderne«, siger Timme Bisgaard Munk til nyhedsbrevet.

Spiller på angsten
Heller ikke realkreditinstituttet Realkredit Danmark, der ejes af Danske Bank, imponerer med sit »Fjern tvivlen«:

»Det spiller på folks frygt og angst. Kunden er i fokus, men det er for defensivt«, mener Poul Erik Flyvholm, mens Christian Koch siger til nyhedsbrevet:

LÆS ARTIKEL

»Det er underligt. Tvivlen om hvad - hvad er det, der er tvivlsomt? Det lyder som noget tomt sludder. Jeg er i hvert fald for dum til at forstå, hvad det hentyder til«.

Til gengæld kan kommunikationseksperterne godt lide BRF Kredits slogan: »En god ven af huset« - som har nogle år på bagen.

Sparekasse med småkikset humor

Også Sydbanks »Hvad kan vi gøre for dig?« mikser ekspertise og goodwill med et præcist fokus på kunden, lyder bedømmelsen.

Har du funderet over hvilket pengeinstitut, der gemmer sig bag udsagnet om at være rimelig stor og rar, er svaret: Sparekassen Kronjylland.

Småkikset jysk humor, mener Timme Bisgaard Munk, mens retorikprofessoren vender tommelen op:

LÆS OGSÅ

»Det er godt. Det siger: ’Vi er store nok, vi kommer ikke i problemer. Men vi er ikke så store, at vi er ligeglade med dig. Vi er ikke Danske Bank eller Nordea«, siger Christian Koch til Finans.

Læs hele bedømmelsen af 10 slogans i nyhedsbrevet her (eksternt link)

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden