Penge. Der skal gaver på bordet, når ægtepar siger ja til hinanden.
Foto: THOMAS BORBERG

Penge. Der skal gaver på bordet, når ægtepar siger ja til hinanden.

Privatøkonomi

Bryllupsgaver: Vi er de nærigste i Norden

Det er ikke gratis at være gæst - men det er endnu dyrere i vores nabolande.

Privatøkonomi

Det er ikke kun den britiske kongefamilie, der i øjeblikket har bryllupsfeber. Forårs- og sommermånederne er højsæson for bryllupper, og det er ofte en dyr fornøjelse - ikke bare for værten, men også for gæsterne.

Og selvom budgettet for det royale, britiske bryllup ikke kan sammenlignes med et almindeligt dansk et af slagsen, så kan det alligevel ses på kontoen, når kirkeklokkerne ringer for vores familie og venner.

En ny analyse fra Nordea viser, at vi giver bryllupsgaver for rundt regnet en milliard kroner om året. I gennemsnit modtager et brudepar gaver for 30.000 kroner. Der er dog nogle ekstra spektakulære giftermål her i blandt, som trækker statistikken gevaldigt op, så et typisk dansk brudepar kan forvente at få gaver for 20.000 kroner.

Danskerne nærigst i Norden Danmark er dog ikke det land i Norden, hvor der er de største økonomiske gevinster ved at sige ja til den eneste ene. I nabolandet Norge bruger de over tre gange så mange penge på bryllupsgaver, end vi gør herhjemme. De bruger altså mere end tre milliarder kroner årligt.

»Vi opfatter os ikke som hverken rigere eller fattigere end nabolandene, men adfærden og holdningen til gaver er anderledes«, fortæller forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

LÆS ARTIKEL

Sammenligner man nordiske bryllupsgavers værdi i kroner, ligger nordmændende i top, efterfulgt af Sverige. Herefter kommer Finland og i bunden ligger Danmark. Til trods for vores bundplacering synes omkring en tredjedel af danskerne, at vi i almindelighed bruger for mange penge på gaver - men vi kan godt lide det.

»Danskerne synes, det er sjovt at købe gave, og de synes ikke, de bruger for mange penge på det. Det synes de andre lande. Vi føler os ikke pressede til at give enormt dyre gaver, vi kigger på, hvad vi synes er et fornuftigt niveau«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Samlet set bruger vi i Danmark 21,3 milliarder om året på anledningsgaver.

Emma Gad holder stadig
Der er stor forskel på, hvor meget bryllupsgaverne koster. Jo tættere familie til parret, jo højere pris. Et forældrepar i Danmark giver typisk deres børn bryllupsgaver for 4.000 kroner.

Bedsteforældre bruger normalt omkring det halve, når børnebørnene inviteret til bryllup, mens andre familiemedlemmer spenderer omkring 500 kroner pr. person på gaven til parret. Fra venner og bekendte ligger niveauet på 270-460 kroner i gennemsnit.

Er du i tvivl om, hvor mange penge der skal handles for, kan du ty til Emma Gads klassiske råd om takt og tone. Ifølge hende bør brullypsgavens værdi svare til kuvertprisen. Vil man gerne give noget dyrere, er 'splejsegaver' meget populære.

Vi vil ikke give penge

En ting der sjældent bugner på gavebordet er kolde kontanter. Også her adskiller vi os fra vores nabolande, i forhold til dem er vi nemlig utrolig glade for selv at vælge pakken.

»Hvis man finder en gave, giver man noget mere personligt. Der er nogen forhåbninger med, og man bruger tid på at finde den rigtige gave«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun understreger dog, at man sagtens kan tillade sig at ønske penge, hvis man for eksempel sparer op til en rejse.

»Når vi bliver gift, flytter vi ofte ikke sammen for første gang, så typisk er det sådan, at vi ikke står og mangler alt muligt«, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce