Forbrugt. Kun en mindre del af efterlønspengene er gået til rent forbrug og rejser, viser rundspørge. I stedet har de fleste anvendt pengene til noget, der kommer privatøkonomien til gode på længere sigt.
Foto: MIE BRINKMANN

Forbrugt. Kun en mindre del af efterlønspengene er gået til rent forbrug og rejser, viser rundspørge. I stedet har de fleste anvendt pengene til noget, der kommer privatøkonomien til gode på længere sigt.

Privatøkonomi

Ny undersøgelse: Sådan har vi brugt efterlønspengene

Især på to punkter har mænd og kvinder anvendt beløbet forskelligt, viser tallene.

Privatøkonomi

615.000 danskere havde valgt at melde sig ud af efterlønsordningen og få kontingentet udbetalt, da fristen udløb 1. oktober sidste år.

Nu har Danica Pension lavet en rundspørge for at se, hvor pengene - i alt 27 milliarder kroner - er havnet siden da.

Fornuft frem for forbrug Svaret er, at vi helt overvejende har brugt dem, eller planlægger at bruge dem, på fornuftige ting som nedbringelse af gæld, forbedring af boligen eller opsparing.

LÆS ARTIKEL

Kun i underkanten af 7 milliarder ud af de 27 milliarder vil blive omsat til egentligt forbrug eller rejser, vurderer Danica.

»Flere har heldigvis husket, at efterlønnen i udgangspunktet er rettet mod seniortilværelsen. Derfor giver det god mening at bruge pengene på ting, der er med til at polstre privatøkonomien, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica i en kommentar til undersøgelsen.

Væk med gælden
Topscoreren er nedbringelse af gæld.

Således vil gældsposter på i alt cirka 7,5 milliarder kroner blive betalt ud - eller ned - med efterlønspenge.

»Det er overvejende en fornuftig beslutning, særligt, hvis der er tale om dyr gæld«, mener Jens Christian Nielsen.

LÆS ARTIKEL

Næsten 5 milliarder skal bruges på at sætte huse og lejligheder i stand, mens banker og pensionsselskaber kan gnide sig i hænderne over, at danskerne har øremærket omkring 6,3 milliarder af efterlønspengene til opsparing og investering.

Kvinder tænker på alderdommen
Danicas undersøgelse afslører også, at mænd og kvinder på nogle punkter har forskellige præferencer, når de får ekstra penge på lommen.

Langt flere mænd end kvinder har brugt udbetalingen til at få has på gammel gæld, mens kvinderne omvendt i langt højere grad end mændene har indbetalt ekstra til en pensionsordning.

Og det er fornuftigt, mener pensionsselskabets cheføkonom naturligt nok:

Penge på et tørt sted

»Kvinder har et større behov for pensionsopsparing end mænd. Dels går de tidligere på pension, dels lever kvinder længere end mænd«, siger Jens Christian Nielsen i sin kommentar og tilføjer, at mænd har mere fokus på gæld:

»Vi ved fra tidligere opgørelser, at mænd registreres som dårlige betalere oftere end kvinder. Her kunne det jo tyde på, at efterlønspengene for nogle mænds vedkommende er faldet på et meget tørt sted«.

LÆS ARTIKEL

De 615.000 danskere, der fik udbetalt efterlønskontingentet, har samtidig afskrevet sig muligheden for at komme på efterløn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce