Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny pengeside gør din netbank bedre

Gratis dansk budgettjeneste henter tal i netbanken og viser forbruget grafisk.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du netbank-kunde og har alligevel ikke det helt gode overblik over din økonomi?

Så kan en ny dansk hjemmeside sikkert hjælpe dig.

Spiir.dk hedder den, og den vil skabe overblik over dine penge og dit forbrug på grundlag af de data, som ligger i din netbank.

Overblik er nemlig langt det vigtigste værktøj i pengesager, uanset om du er millionær eller fattigrøv.

Så meget for brugerne Men indtil videre er det ikke de store udfoldelser, de danske netbanker har leveret for at give kunderne andet end lange kolonner af tal ordnet efter dato og renteberegninger.

På spiir.dk kan du til gengæld helt gratis få leveret dine tal fra netbanken i et helt nyt format og blandt andet få dem retur i grafisk form, så du kan se, hvor meget du bruger i Brugsen, og hvor meget du spilder på at købe de samme varer i kiosken.

Siden fungerer på den måde, at du opretter en profil, henter dine tal i netbanken og lægger dem ind på din profil på spiir.dk.

Siden skal ikke vide andet om dig end din e-mail og et kodeord, som du bruger til oprettelsen.

Det meste foregår automatisk
Folkene bag spiir.dk lover, at mellem 60 og 70 procent af alle dine udgifter og indtægter vil blive lagt ind automatisk i de rigtige kategorier.

LÆS MERE

Så står du tilbage med resten, som du selv skal finjustere, og det kan godt tage en times tid eller to første gang, og det er faktisk i overkanten af, hvad de lover på Spiir.

Til gengæld opdager du sikkert udgiftsposter ved gennemgangen, som du ikke anede, du havde.

Skjulte udgifter dukker op
Undertegnede opdagede for eksempel udgifter til nettjenester, som er blevet betalt hvert kvartal de seneste to år, uden at de er blevet brugt til noget.

En anden fordel er netop, at du får identificeret alle de kontoudtog på din netbank-oversigt, som du ikke fatter, fordi de hedder noget, der ikke lige ligner navnet på den butik, du handlede i.

Når du først én gang har kategoriseret kontoudtoget fra din kantine på jobbet, som kan have et helt uigenkendeligt navn, husker spiir det næste gang, så det bliver nemmere og nemmere at holde sig ajour med udviklingen, hver gang du henter nye månedstal ind i systemet, og derfor vil de mere luskede udgiftsposter også stikke mere i øjnene.

Ikke så fancy i første omgang
Men folkene bag spiir.dk vil gerne have det hele lidt mere systematiseret.

»I første omgang er det desværre ikke så fancy«, siger en af Spiir.dks initiativtagere, Thomas Jespersen.

»Vi har ikke nogen direkte integration med netbankerne, og vi beror os på noget så lavpraktisk som kommaseparerede filer - såkaldte csv-filer, som stort set alle netbanker i Danmark giver mulighed for, at kunderne selv kan hente ud«, siger han til blogsitet anug.dk som Århus Netuser Group står bag.

»Selv om det er teknisk svært for de fleste, er vi blevet ekstremt positivt overraskede over, hvor mange, der faktisk har fundet ud af det«, siger han og refererer til, at de første måned var der allerede 1.200 brugere, selv om tjenesten stadig er i såkaldt beta.

En anden af spiirs initiativtagere, Rune Mai, fortæller, at brugertallet i dag er på næsten 1.800.

Ikke så kompliceret
Men Thomas Jespersens bekymring over det tekniske i sagen er måske overdrevet. Et forsøg på at hente det seneste års data ind fra fem forskellige konti i Nordeas netbank viste sig faktisk at være temmelig nemt.

Alle netbanker har en mulighed for på hver konto at hente den seneste tids data ned på computeren i for eksempel csv-form (står for data i komma-separeret form), og derefter er det bare at smide dem ind på kontoen på spiir.dk

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ideelle ville være, hvis de data automatisk kunne blive overført, men der er et stykke vej endnu«, siger Thomas Jespersen med henvisning til, at de danske banker sidder tungt på deres kunders data ikke mindst af sikkerhedshensyn.

Rune Mai siger, at spiir.dk gerne vil op over 75.000 brugere inden årsskiftet 2011-2012.

Men spiir.dk er ikke ene på banen med tiltag, der skal gøre det lettere at overskue ens privatøkonomi, uden at man skal være en ørn til elektroniske regneark.

Nykredit giver forbrugsoversigt
Også bankerne er på vej. For eksempel har Nordea et budgetprogram i sin netbank, og Nykredit Bank, som er en af de pengeinstitutter, der er længst fremme på banen, har det de kalder et forbrugsoverblik, der i grafiske figurer viser brugeren, hvor pengene lægges til hvilke formål.

På Nykredits Forbrugeroverblik kan brugeren blandt andet bestemme, at han vil granske sit forbrug af dagligvarer, hvilket gør det muligt for eksempel at se, hvor mange daglige fornødenheder, der købes dyrt i kiosken eller på tanken, og hvor mange af de samme varer, der købes i discountsupermarkeder.

Begrænsningen i Nykredits forbrugsoverblik er dog indtil videre, at servicen kun registrerer, hvad der betales med dankortet.

På spiir.dk vises også andre udgiftsposter på bankkontiene.

Også el, varme og lån
Det vil sige, at du også kan se dine boligudgifter, el, vand og varme, dine renteudgifter, feriebudgetter og udgifter til billån, forbrugslån, realkredit- og banklån i grafiske figurer sammenstillet med, hvad du bruger til mælk og brød hver dag.

Og på den anden side af den stiplede linje kan du finde dine indtægter som løn, afkast og renteindtægter.

Rune Mai fortæller, at det fra starten har været meningen at gøre tjenesten gratis for den enkelte bruger og i stedet tjene penge på for eksempel via anonymiserede funktioner at tilbyde reklamer fra de steder, hvor den enkelte forbruger handler mest.

Rabat i Magasin
»Lad os sige, at du handler meget i Magasin. Så kan vi måske præsentere dig for en form for rabatkupon, som vi har lavet i samarbejde med Magasin, som giver mening for brugeren, fordi du handler der meget i forvejen, og det gør, at du får 10 procent på de køb, du foretager der«, siger Rune Mai til dr.dk/harddisken.

Men til Politikens forbrugersite Tjek.dk siger han, at planerne for fremtiden blandt andet handler om at integrere alle udgifter til forsikring, pension, renteudgifter mv, så man blandt andet kan regne på, hvad der sker, hvis man vælger at betale 300 kroner mere om måneden på sit forbrugslån, eller man overvejer at skifte fra den ene type boliglån til den anden.

Smartphone-app

Rune Mai siger, at et af de kommende tiltag er en apps til smartphones: Den skal kunne scanne en kvittering og gemme den på spiir.dk, så man slipper for problemet med falmede kvitteringer. Og så skal den nemt kunne håndtere de tilfælde, hvor man betaler kontant og alligevel vil have beløbet ført ind i det samlede regnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I øjeblikket foregår opdateringen af data i spiir som nævnt manuelt. Det vil sige, at hver bruger skal ind i sin netbank fx hver måned og hente de nyeste poster, eksportere dem i en datafil til computeren og derefter loade dem op til spiir-kontoen.

Det er ikke kompliceret men trods alt stadig manuelt.

Rune Mai siger, at spiir.dk på sigt kunne tænke sig, at det i stedet for skete enten ved en direkte aftale med bankerne eller ved en form for applikation, der automatiserer det.

»Det kunne laves ved hjælp af en applikation i browseren, som brugeren kunne klikke på, når vedkommende var inde i sin netbank. I stedet for at overføre csv-filer fra alle sine konti, ville app'en kunne hente dem alle i samme ombæring«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden