råd: Har du gæld, er den bedste opsparing at afvikle den først, lyder rådet fra finansekspert.
Foto: THOMAS BORBERG

råd: Har du gæld, er den bedste opsparing at afvikle den først, lyder rådet fra finansekspert.

Privatøkonomi

Danskerne mister penge på deres opsparing

Opsparingen i bankerne er rekordstor - men det er et dårligt sted at spare op.

Privatøkonomi

Banken er et dårligt sted at spare op. Det giver ingen rente. Har man eksempelvis 141.000 kroner stående på en almindelig indlånskonto, taber summen 2.500 kroner årligt i værdi på grund af dårlig rente, skat og inflation.

Det viser en analyse, som Spar Nord har lavet. Siden finanskrisen væltede ind over os i 2008, har danskerne valgt at passe grundigt på pengene, mens indlånsrenten kun er gået ned.

Opsparing: 743 milliarder

I alt har vi 743 milliarder kroner stående på indlånskonti, viser Nationalbankens tal - og det er det højeste nogensinde. Det vil sige, at den gennemsnitlige dansker har 141.000 kroner stående i banken.

Cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm advarer mod udviklingen.

»I sidste ende betyder det, at vi alle sammen får færre penge til forbrug og det er hverken i forbrugernes eller samfundets interesse«, siger han.

LÆS ARTIKEL

I stedet kunne pengene investeres for at give et højere afkast. Men sporene skræmmer hos bankerne. Det siger privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, der møder bankernes misrøgtede kunder.

»Der er en del folk, som ikke har tillid til banken. De tør ikke købe noget af dem, men de tør heller ikke tage pengene ud. Så hellere lade dem stå til en lav forrentning«, siger Kim Valentin til Ritzau.

Masser af danskere har mistet penge på bankkrak, investeringer i hedgefonde, strukturerede obligationer og andre sofistikerede investeringsprodukter.

»Det er danskerne ret gode til at huske. Det er bankerne selv, der strikker investeringsprodukterne sammen, og kunderne ved efterhånden godt, at deres bankrådgiver mere er sælger end en rådgiver«, siger Kim Valentin.

Hvad vil du råde kunder med penge i banken til at gøre?

»Har de gæld, vil jeg anbefale dem at afvikle noget af den først. Med de mange milliarder, danskerne har stående, vil der også være penge, som står der permanent i længere tid«.

»Det er kun frie midler, man skal investere, og vurdere, hvor meget man vil kunne tåle at tabe. Men spredning af investeringer i danske aktier og obligationer og så have en køb og hold-strategi, der giver mindst mulig omkostning. Mere besværligt er det ikke«, siger Kim Valentin.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce