Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Opsparing. Arbejdsomhed betaler sig ikke når det gælder udbetalt pension. I hevrt fald ikke hvis du er sygeplejerske. (Arkivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

Opsparing. Arbejdsomhed betaler sig ikke når det gælder udbetalt pension. I hevrt fald ikke hvis du er sygeplejerske. (Arkivfoto)

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Arbejde betaler sig ikke i det danske pensionssystem

Analyse viser, at man får næsten det samme i pension, hvis man går på deltid.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anna arbejder på fuld tid i alle 45 år af sit arbejdsliv som sygeplejerske. Dorte har nøjagtig samme job, men hun får to børn med fuld orlov og går bagefter på halv tid i 15 år.

Da de begge går på pension, får Dorte i alt udbetalt 870 kroner mindre end Anna – før skat.

Anna og Dorte er tænkte eksempler i grafikken her på siden, men tjener til at vise konklusionen i en ny analyse fra ATP: Det er en myte, at især kvinder risikerer en fattig alderdom, fordi de ofte tager orlov og deltid.

Det er en god nyhed for kvinderne. Men det viser et andet problem i vores pensionssystem, vurderer økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.


»Forskellen på pensionsudbetalinger er så lille, at det rejser andre spørgsmål: Anna betaler jo for Dortes deltid«, siger Nina Smith, som er ekspert i økonomiske forskelle mellem kønnene.

Umiddelbart kan det lyde mærkeligt, at forskellen bliver så lille. Men selv om Dorte har sparet 16 procent mindre op på sin pension end Anna ved at være væk fra arbejdet, betyder det ikke så meget, forklarer analysechef Ole Beier Sørensen fra ATP.

For det første udgør Annas og Dortes private pensioner mindre end halvdelen af den samlede udbetaling, de får som pensionister. Det halverer effekten på det udbetalte beløb.

Dertil kommer, at fordi Dorte har mindre i opsparing, får hun automatisk mere i pensionstillæg fra staten.

Når man til sidst indregner, at Anna med sin højere indtægt betaler lidt mere i skat, ender de to kvinder med at få næsten det samme udbetalt.


»Man behøver med andre ord ikke at diskutere pension, når man planlægger, hvor mange børn man skal have«, siger Ole Beier Sørensen og fortsætter:

»Noget af debatten har fået det til at lyde, som om det fattige pensionistliv lurer om hjørnet, hvis kvinder ikke lægger en masse ekstra penge til side, når de får børn. Vores analyse viser derimod populært sagt, at et barn ikke koster hundredtusindvis af kroner i manglende pensionsudbetalinger. Bagsiden af medaljen er så, at incitamenterne ikke er særlig stærke til at vende fuldt tilbage på arbejdsmarkedet efter barsel«.

Folk på deltid er ikke svage
Sidstnævnte bør tages gravalvorligt, mener Nina Smith:

»Ideen med omfordelingen er, at vi tager fra stærke og giver til svage. Men her er der tale om, at den lavere arbejdstid er et frivilligt valg – det er ikke folk, som har været ramt af arbejdsløshed eller sygdom. Så bør vi ikke behandle det, som om det er synd for folk, der traf dette frivillige valg. Fritid har jo en værdi, som de har fået i stedet for«, siger Nina Smith:

»Det er et problem, at det giver så lidt incitament til at være fuldtidsarbejdende frem for at være deltidsarbejdende. Det her bør stå på politikernes lister over, hvad vi skal have set på«.

Nina Smiths pointer får opbakning hos fagforbundet FTF, som organiserer sygeplejerskerne.

Forbundet har hidtil haft stort fokus på, at dets mange kvindelige medlemmer ville få mindre i pension på grund af barsel og deltid.

Men ATP-undersøgelsen vender op og ned på dette:

»Det overraskende er, at det modsatte er tilfældet: Anna får ikke meget ud af at have arbejdet på fuld tid. Det kan få hende til at sætte spørgsmålstegn ved, om det kan betale sig at være på fuld tid«, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

»Det er man nødt til at diskutere fremadrettet. Man er nødt til at se på, om den skat, der knytter sig til pensionerne, er for høj«.

Det er den borgerlige tænketank Cepos enig i:

»I og med at man får så lidt ekstra pension ud af at arbejde meget, har vi en høj reel pensionsbeskatning. Det tilskynder til at gå på deltid«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

»Hvis rigtig mange går på deltid, falder arbejdsudbuddet, og så falder vores velstand. Vores høje offentlige udgifter forudsætter, at vi arbejder meget alle sammen. Det her bør få politikerne til at tænke sig grundigt om«.

Socialminister Karen Hækkerup (S) forsikrer om, at der ligger grundig eftertanke bag pensionssystemet:

»Det er netop meningen med systemet, at det ikke skal gå ud over kvinder, at det er os, der føder børnene og tager meget af barslen. Det er et politisk bevidst valg, at man udjævner forskellen. Men det er rigtigt, at der er et opsparingsdilemma her«, siger Karen Hækkerup.

Hvad siger du til advarsler om, at systemet ikke giver incitament til at arbejde på fuld tid?

»At arbejde handler også om, at man gerne vil bidrage til og være en del af fællesskabet. Det er rigtigt, at vi har nogle dilemmaer her, men jeg tror ikke, folk på den måde tænker over hele deres livsforløb, når de indretter deres arbejde og tilværelse«, siger Karen Hækkerup.

Er du overrasket over, at forskellen er så lille på pensionsudbetalinger?

»Vi var igennem det her i arbejdet med skattereformen. Man skal passe på med at sige, at det ikke kan betale sig at arbejde og spare op. Det er bevidst, at vi udjævner forskellene for folk, der går på barsel. Men uanset hvad vil det altid kunne betale sig at arbejde – man vil altid få mere ud af at arbejde end at lade være«, siger Karen Hækkerup.

Pensionsbranche: Pas på alligevel
En række pensionsselskaber har de seneste år haft særlige oplysningskampagner for kvinder om, at de skal spare ekstra op til pensionen, hvis de arbejder mindre, efterhånden som de får børn. Det er der fortsat god grund til, mener brancheorganisationen Forsikring & Pension:

»ATP’s undersøgelse punkterer ingen myter for os. Det er ingen hemmelighed, at folkepensionen er indkomstbestemt. Den er tiltænkt en udjævnende effekt«, siger underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring & Pension.

Men undersøgelsen peger på, at kvinder ikke har en særlig grund til at spare ekstra op til pension, sådan som man ellers har hørt i flere kampagner?

»Vi betvivler ikke kvaliteten af analysen, men man skal passe på med at sige, at man bare skal få masser af børn og holde masser af barsel, for det her passer jo kun under gældende regler og for visse indkomstgrupper. Man skal overveje, om man tror, at folkepensionsreglerne vil være uændret frem i tiden, eller om pensionsindkomsten i fremtiden i større grad vil være afhængig af din egen opsparing. Det er en afgørende forudsætning for, at analysen holder«, siger Anne Seiersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden