Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 LÆRKE POSSELT (arkiv)
Foto: LÆRKE POSSELT (arkiv)

Gæld. Danskerne er mere forgældede end nogensinde før.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne kan ikke betale deres gæld

Borgernes gæld til de offentlige kasser er vokset med 8 milliarder kroner på halvandet år.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kniber gevaldigt for familien Danmark med at få betalt regningerne.

Gælden til de offentlige kasser, skattevæsenet, kommunerne, DSB, politiet og andre offentlige myndigheder vokser hele tiden - og med foruroligende hast.

Nu er den gal igen.

Nyere gæld bliver ikke betalt
I perioden fra marts 2011 til december 2012 er danskernes gæld til de offentlige kasser, de såkaldt inddrivelige personrestancer, vokset fra 23,7 til 32,3 milliarder kroner, en stigning på mere end 8 milliarder kroner på mindre end to år, viser en ny opgørelse fra Skat.

Udviklingen er så voldsom, at den ikke alene kan forklares af finanskrisen, mener skatteadvokat Eduardo Vistisen:

»Det ser ud, som om der ikke er styr på inddrivelsen af borgernes gæld. For disse restancer vokser meget voldsomt, selv om der er koblet flere medarbejdere på denne opgave. Og det sker, selv om Skat har fået nogle nye og bedre værktøjer til at inddrive gælden, eksempelvis mulighed for at tilbageholde en større del af lønnen hos de borgere, der ikke betaler«.

LÆS OGSÅ »Det, vi kan se af disse tal, er jo, at det er den nyere gæld, der ikke bliver betalt. Det kan man altså ikke blive ved med at forklare med tidernes ugunst. Det ser ærligt talt ud, som om Skat ikke har formået at sætte en prop i hullet, og det er stærkt bekymrende«, siger Eduardo Vistisen. Har ikke formået at vende udviklingen I Skat erkender inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, at der er tale om en betydelig og beklagelig stigning i personrestancerne til Skat. »Vi står midt i en økonomisk krise, der er masser af konkurser, og derfor er det rigtig vanskeligt at inddrive gæld både fra borgere og virksomheder. Det kan vi i allerhøjeste grad mærke. Vi har mange sager, der ligger til overvågning, fordi de personer, der skylder penge til det offentlige, ikke er i stand til at betale regningerne lige nu. Her holder maskinerne øje med, om de får betalingsevnen tilbage på et senere tidspunkt«, siger Jens Sørensen og fortsætter: »En stor del af de personer, der skylder penge til kommunerne, er desuden kendetegnet ved at være i den såkaldte lavindkomstgruppe, hvor indkomsten er så lav, typisk omkring de 100.000 kroner om året, at vi ikke lovgivningsmæssigt må og kan inddrive gæld hos dem. Og så er udviklingen også i nogen grad præget af, at vi har flyttet nogle erhvervsrestancer over til personrestancerne. Men det ændrer ikke på, at vi ikke har været i stand til at vende udviklingen, og at vi heller ikke fuldt ud har formået at begrænse tilgangen af nye skyldnere og nye restancer«, siger Jens Sørensen. En god nyhed Som et lille lyspunkt i en krisetid kan Jens Sørensen dog konstatere, at det er lykkedes at begrænse borgernes gæld til kommunerne i 2012. De kommunale restancer er ifølge inddrivelsesdirektøren faldet til godt 8 milliarder mod næsten 12 milliarder ved udgangen af 2011. En glædelig nyhed for kommunerne. Det er nemlig Skat, der har ansvaret for at kradse den kommunale gæld ind hos de borgere, der undlader at betale regningen for børnehaven, parkeringsafgiften, boligsikringen, kontanthjælpen eller underholdsbidraget.

Men som tidligere omtalt i Politiken har kommunerne ikke den store tillid til Skats gældsinddrivelse.



Masser af kritik

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af samme grund undlader næsten hver tredje kommune bevidst at sende gældssager til inddrivelse hos de statslige skattemyndigheder. Mange kommuner forsøger selv at hente pengene hjem via frivillige betalingsaftaler og afdragsordninger med de gældsramte borgere. »Det er positivt, at de kommunale restancer er faldet, men det er vigtigt at sige, at vores samarbejde med kommunerne er helt afgørende, hvis vi for alvor skal begrænse gælden«, siger Jens Sørensen. De samlede restancer har været støt stigende i årevis og nærmer sig nu 80 milliarder kroner. Det har udløst masser af kritik, også fra Rigsrevisionen: »Jeg vil fortsat følge sagen om Skats fusion af inddrivelsesområder og se, hvordan det går med udviklingen af restancer«, siger rigsrevisor Lone Strøm i en skriftlig kommentar til de nye tal.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden