Aldersfest. Politikerne tilbyder folk med aldersopsparing, at de kan slippe med at betale 37,3 procent i skat i stedet for de nuværende 40 procent.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Aldersfest. Politikerne tilbyder folk med aldersopsparing, at de kan slippe med at betale 37,3 procent i skat i stedet for de nuværende 40 procent.

Privatøkonomi

Eksperter: Unge risikerer at skulle betale for ældres pensionsfest

De fleste omkring 60 år vil vinde på at skifte kapitalpension ud med aldersopsparing.

Privatøkonomi

Har du en kapitalpension, kan det formentlig betale sig flytte pengene over på den nye type opsparing kaldet 'aldersopsparing'.

For langt de fleste vil den ordning give flere penge i sidste ende.

For folk på 60 år er der i gennemsnit 8.339 kroner i gevinst ved at skifte. Minus eventuelt gebyr. Det viser beregninger, Danske Bank har lavet tfor Politiken, efter at der de seneste uger har været debat om aldersopsparingens betydning.

Kan ikke trække fra i skat
»Tallene viser, at aldersopsparing er en smule mere attraktiv end den gamle kapitalpension«, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Den store forskel er, at man med en aldersopsparing ikke længere kan trække pengene fra i skat, når man indbetaler. Til gengæld skal man ikke betale afgift, når man hæver dem igen.

Det er en god forretning for de fleste, fordi politikerne tilbyder folk med aldersopsparing, at de kan slippe med at betale 37,3 procent i skat i stedet for de nuværende 40 procent.

Ordningen har imidlertid givet anledning til misforståelser, påpeger Las Olsen. Blandt andet, at det er en ulempe at betale skat af pengene ved indbetaling, fordi man så har et mindre beløb stående, som kan trække renter.

Eksperter: Dårlig idé for staten
»Ja, afkastet af opsparingen bliver mindre i kroner og øre, men til gengæld kan man beholde det hele selv. Hvis pengene i stedet bliver i kapitalpensionen, skal man af med 40 procent i afgift, når man hæver pengene engang i fremtiden. De to ting går lige op, og man står så tilbage med fordelen ved at betale 37,3 i stedet for 40 procent«, siger Las Olsen.

Men hvis det er en fordel for opsparerne at gå over til den nye ordning, hvordan kan det så også være en fordel for statskassen? Svaret er, at det er det heller ikke, vurderer Danske Bank og Las Olsen:

»Politikerne har faktisk forringet de offentlige finanser med manøvren. Men de har gjort, at der kommer mere skat ind her og nu, og det var det, de ville opnå«.

Han henviser dermed til, at regeringen allerede har brugt en milliard kroner af den fremskyndede skatteopkrævning til at finansiere vækstplanen med.

»Vi må håbe, at de vil spare pengene op, så de ikke mangler, når fremtidens pensionister skal have folkepension og omsorg«, lyder det fra Las Olsen.

Pengene kan bruges for tidligt
Den udlægning er Danske Bank ikke ene om. Bekymringen deles af flere af andets fremmeste universitetsøkonomer.

»Man løser nogle problemer på kort sigt, men skubber i virkeligheden problemerne foran sig«, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Han ser en fare for, at politikerne kommer til at bruge de ekstra penge, de får ind nu, alt for tidligt:

»Manøvren har en indbygget risiko for, at den overordnede disciplin eller styring af de offentlige finanser kan komme i problemer«, siger Torben M. Andersen.

De økonomiske vismænd advarer om, at det er direkte uhensigtsmæssigt, at danskerne nu må leve med risikoen for, at politikerne bruger pengene på noget andet:



»Faren for en mindre disciplineret finanspolitik er en uhensigtsmæssig effekt af fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner«, lyder det i en vismandsrapport fra efteråret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ældre Sagen har længe advaret mod at flytte rundt på beskatningen af danskernes pension for at få penge i statskassen.

»I forbindelse med vækstplanen har man jo allerede brugt en milliard af pengene. Den fristelse vil også være der fremover. Vi kan bare håbe, at man ikke bruger flere af pengene. Der bliver brug for dem, når folk går på pension«, siger Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen.

Corydon: Alt går til afdrag på gæld
Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at der er er grund til bekymring.

»Regeringens politik er meget klar: Det provenu, der måtte komme ind, ud over det, der bruges som en midlertidig finansiering i forbindelse med vækstplanen og skattereformen, skal alene gå til at afdrage på gælden«, siger Bjarne Corydon i en mail til Politiken.

Finansministeren understreger, at de penge, man låner i pensionsbeskatningen, kommer igen andre steder fra:

»Den midlertidige finansiering fra den særlige rabatordning knyttet til fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner opvejes af, at reformerne er overfinansieret på den længere bane. Derfor påvirker det her ikke den langsigtede holdbarhed. Vækstplanen og skattereformen er med andre ord fuldt finansierede«, siger Bjarne Corydon.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden