0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drengene dropper fritidsjobbet

Pigerne har sat sig på fritidsjobbene. Det kan gøre drengene til fremtidens tabere

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MORTEN LANGKILDE
Foto: MORTEN LANGKILDE

Færre drenge end piger gider fritidsjobbet som eksempelvis flaskedreng. Arkivfoto.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER


Mens færre teenagedrenge nu arbejder efter skoletid, har pigerne de seneste to år overhalet drengene så eftertrykkeligt, at de nu både sidder på fritidsjobbene, tjener mest og får flest lommepenge. Det viser en undersøgelse, Synovate har lavet for Nordea.

»Pigerne stormer frem på alle områder. Ændringen er så markant og på så kort tid, at der er tale om jordskred«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea.

Drengene gider ikke at arbejde
I 2007 havde to tredjedele af både drenge og piger et fritidsjob. Nu, to år senere, har blot halvdelen af drengene fritidsjob, mens andelen er stort set uændret for pigerne. Samtidig er der flere drenge, som ikke gider arbejde.

Drengenes markante tilbagefald ses tydeligt i deres månedsindkomst, hvor de for to år siden tjente 1.654 kroner i snit, er de nu nede på 1.245 kroner – et fald på 25 procent. Pigernes løn har i samme periode været stort set uændret, og med 1.389 kroner i snit tjener de nu for første gang mere end drengene.

»Den aktuelle krise rammer drengene hårdt, mens pigerne klarer sig igennem helt uden skrammer. Forskellen er så voldsom, at det her langtfra kun er udtryk for, at krisen rammer skævt – der bliver sat turbo på en udvikling, vi har set i årevis, hvor piger og kvinder modsat mændene forsvinder fra samfundets bund«, siger Ann Lehmann Erichsen. Hun understreger, at udviklingen er den samme i de andre skandinaviske lande, hvor Nordea også får foretaget undersøgelsen.

Dårligere chander for at få en uddannelse
Hvis udviklingen fortsætter, kan det have langt større konsekvenser, end at tidens teenagedrenge blot har færre penge på lommen end pigerne. Unge uden fritidsjob har nemlig langt mindre chance for at få job, uddannelse og høj løn senere i livet. Det viser en undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen udgav i februar.

»Det har en stor betydning, om man har et fritidsjob som ung. Folk angiver selv, at de især har lært disciplin og samarbejdsevner ved at have et fritidsjob, og det i det hele taget har været positivt for dem i forhold til, hvordan de senere har klaret sig«, siger fuldmægtig Bircan Eker fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Undersøgelsen viser, at sandsynligheden for, at man får et job, er knap 2,5 gange højere, hvis man som indvandrer eller efterkommer har et fritidsjob, og tendensen er endnu stærkere for etniske danskere, hvor sandsynligheden for et job senere i livet er næsten tre gange større, hvis man har haft et fritidsjob.

Fritidsjob baner vej for høj livsindkomst
»Samtidig får folk med fritidsjob højere indkomst senere i livet. Undersøgelsen viser, at sandsynligheden for at komme til at tjene over 300.000 kroner er over dobbelt så høj, hvis man har haft et fritidsjob som ung«, siger Bircan Eker.

Ud over job og løn er pigerne også bedre end drengene til at få penge ud af deres forældre, viser Nordeas undersøgelse. Mens andelen af 15-17-årige drenge, der får lommepenge, er faldet fra 66 til 59 procent, er pigernes andel steget en smule fra 63 til 64 procent – og pigerne får også mere i lommepenge end drengene.

»Vi ser nu, at pigerne fra en ung alder er mere professionelle omkring deres økonomi end drengene. Pigerne er hurtigere til at få betalingskort og netbank, og så er de også begyndt at spare mere op end før«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu